Den 16-årige tv-skuespiller Chloe Grace Moretz er rasende.
Hun er nemlig blevet udsat for en spøg på internettet af den grovere slags.
Ukendte spøgefugle startede et rygte på sociale medier om, at teenagestjernen var død i en snowboard-ulykke.
Mange hørte historien - også den unge skuespillers familiemedlemmer, som bange og grædende kimede hede ned for at sikre sig, at det ikke passede. Det skriver Female First.
- Lad være med at lyve om den slags. Det passer ikke. Jeg er i live, og jeg er her. I er syge i hovedet, skriver tv-stjernen på Twitter.
Chloe Grace Moretz spiller en ung Carrie Bradshaw i serien "The Carrie Diaries", som er en uafhængig forløber til kæmpesuccesen "Sex & The City".
Ifølge det falske rygte skulle snowboard-ulykken være sket, mens hun var i Schweiz. Men der lå ikke engang sne, hvor den unge skuespiller befandt sig.
Newspaq