Der bliver trampet, råbt og spillet musik på Assistens Kirkegård i Odense i denne uge. Teaterstykket "Kirkegården", der havde premiere mandag, har skiftet skrå brædder og rekvisitter ud med ægte gravsten, som skal danne de fysiske rammer om forestillingen.

Det har skabt stor debat om, hvorvidt man skal opføre teater på en kirkegård, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen er det meget problematisk at inddrage et af de sidste steder i samfundet, hvor man ikke bliver forstyrret.

- Kirkegården bør være et sted, hvor man er stensikker på, at der er fred. Et sted der er ukrænkeligt og friholdt for menneskers mange påfund, siger Sørine Gotfredsen og tilføjer:

- Når man begynder at blande kommercielle interesser ind i det, der foregår på kirkegården, har man presset en tilstand ind, som er i modstrid med det, der er kirkegårdens oprindelige formål.

Det Skrå Teater, der opfører forestillingen i samarbejde med Odense Teater, vil gerne provokere, og teaterleder Jeppe Sand mener, at scenekunsten skal kunne foregå på en kirkegård - også selv om det risikerer at gøre nogle kede af det.

- Det kan godt være, at vi kommer til at gå over stregen. Alligevel skal vi turde være derude som kunstnere og turde at tage debatten. Vi provokerer ikke bare for at provokere, men fordi vores forestilling har noget på hjerte - nemlig at tage døden, sorgen og kirkegårdens rammer alvorligt, siger Jeppe Sand.

Det er ikke kun selve forestillingen, der har vakt harme. Teatret blev en smule for kreativ i sin markedsføring af forestillingen, da det valgte at lave en annonce, der til forveksling ligner en dødsannonce og få den indrykket i Fyens Stiftstidende ved siden af de rigtige dødsannoncer. Avisen har modtaget flere læserbreve, hvor læsere har udtrykt deres utilfredshed.