Hvis jeg dør, må du få min lever, men ikke min hornhinde. Du kan godt snuppe en lunge, men helst ikke huden fra lårbasserne.

Når donorer vælger at begrænse tilladelsen til at høste deres organer, er der klare favoritter. Det viser tal fra Donorregistret og Sundhedsstyrelsen.

Det organ, som donorerne allermindst vil af med, er huden. Færre end én ud af fire af de 88.975 donorer, der har givet begrænset tilladelse, har sagt ja til at få høstet hud. Lige over det ligger hornhinderne.

Og der er en god grund til, at folk har svært ved at gå i graven uden de to ting, siger chefpsykolog på Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed Anders Korsgaard Christensen.

"Huden opfattes som en vigtig del af vores identitet, som det, der beskytter os udefra. Det er jo ikke rationelt begrundet, men huden er et område, der har stor betydning. Man vil ikke føle, at man går "skindet" herfra," forklarer han, og fortæller videre om hornhinderne.

"Det er noget vældig personligt at få fjernet de øjne, som man har brugt hele sit liv til at se med. Men det er jo ren symbolik."

I den Danske Hornhindebank forstår man, at folk vælger hornhindedonation fra. Men de kunne godt bruge, at flere sagde ja til det.

"Det går fremad for Hornhindebanken, men vi mangler stadig hornhinder. Sidste år leverede vi 50 procent af landets behov, men der mangler stadig donorer. Det betyder, at der bliver importeret hornhinder her i landet," forklarer bankens tekniske chef Kim Nielsen.

På tredjepladsen over organer, som folk er mere glade for end andre, kommer hjertet. Men der er et stort skridt fra hornhinde til blodpumpen - næsten syv ud af ni har siger ja til at give hjertet videre.

Der er to grunde til, at hjertet bliver valgt fra. Det har både en reel værdi, fordi det helt specifikt har holdt os i live, og en kæmpe symbolsk værdi, understreger Anders Korsgaard Christensen.

Donorerne er i høj grad ligeglade med at miste deres nyrer, når de er døde.

En af de allervigtigste ting, når det kommer til donation, er dog i det hele taget at tage stilling til det. Der er utroligt mange følelser forbundet med det, både for donoren og for de pårørende, som måske skal tage stilling til det på et tidspunkt.

"Det gør det noget lettere for familien at tage stilling. Men de kan jo godt være uenige, når de så står med den døende. Så det er ikke altid en garanti, men det gør det noget mere overskueligt at tage stilling," forklarer Anders Korsgaard Christensen.

I alt er 721.848 danskere registreret som donor. Ud af dem har kun 88.975 ønsket begrænset donation.

Du kan registrere dig som organdonor her