Tæt på verden Hårrejsende forhold på arbejdsmarkedet
Kun ufaglærte har lov til at organisere sig i Nigeria, og det er heller ikke så let endda. CC BY via Flickr Mike Blyth
Fagforeninger skriver rystende rapport om arbejdsmarkedet. Nigeria. Landet har reglerne i orden, men meget lidt af det hele overholdes.

De mest grundlæggende regler på arbejdsmarkedet overtrædes systematisk i Nigeria. Der er blokering i retten til at organisere sig, kollektive forhandlinger, dårlig beskyttelse af kvinder og minoriteter, enorme lønforskelle for mænd og kvinder, det vrimler med børnearbejdere og tvangsarbejde findes stadig.

Den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC,  der har to store fra Nigeria med over fire millioner medlemmer som partnere, giver den sønderlemmende kritik i en rapport.

Dokumentet er afleveret til den internationale handelsorganisation WTO og kontrollerer et FN-regelsæt, som Nigeria har accepteret.

Fagforeningerne fortæller om adskillige voldelige og enkelte dødelige angreb på deres ret til at organisere sig.

I Nigerias kritiske olieindustri modarbejdes fagforeninger systematisk, og organiserede arbejdere udskiftes med uorganiserede. Strejkende læger i Lagos fik i 2009 simpelt hen bank af politiet.

Basale rettigheder væk

Arbejdere har ret til ar organisere sig som alle andre i samfundet. Imidlertid kræver lovgivningen i Nigeria, at der skal være mindst 50 arbejdere for at danne en fagforening.

Er der allerede en fagforening i en sektor af arbejdsmarkedet, kan der ikke oprettes andre. Dermed sikres visse organisationer et monopol.

Kun ufaglærte kan være medlem af fagforeninger og nyde beskyttelse imod fagfjendtlige aktiviteter.

Alle ansatte, der arbejder med vigtige fagområder som vand, elektricitet, transport, kommunikation, uddannelse og sundhed kan slet ikke danne fagforeninger eller har ret til at strejke.

Kontrollen med hvem der tilhører hvilke faglige organisationer og hvor er udbredt.

Ydermere udløber medlemsskaber af fagforeninger automatisk, hvilket gør fastholdelse af arbejdere vanskeligt. Folk skal hvert år igennem nye ansøgninger om optagelse.

Endelig kan myndighederne lukke fagforeninger uden videre.

Forhandlinger

Når og hvis en fagforening forhandler sig frem til en ny aftale, betyder det ikke, at den gælder. Først skal et kontor i arbejdsministeriet godkende aftalen. Resultatet er ofte, at parterne ikke kan blive enige, hvorefter ministeriet gennemfører tvungen voldgift.

Retten til at strejke er stærkt reduceret i Nigeria. Faktisk skal arbejderne love ikke at strejke i en overenskomstperiode for at modtage aftalte betalinger fra firmaerne. Ny lovgivning forhindrer strejkeoptog foran virksomheder og ved lufthavne og landeveje. Sker det alligevel vanker store bøder eller et halvt års fængsel.

Er der endelig indgået kollektive aftaler på arbejdsmarkedet er det normalt, at aftalerne ikke overholdes af myndigheder og virksomheder, hvilket fører til mange strejker. Protesterer folk, bliver de straffet økonomisk.

Tomme ord eller ingen regler

At grundloven i Nigeria fastslår, at der i landet er lige løn for samme arbejde mellem kønnene, betyder overhovedet ikke, at det sker. Lønforskellen er 68 procent.

Regler for mindsteløn gælder ikke i firmaer med færre end 50 ansatte, for deltidsarbejde eller akkordarbejde. Sæsonarbejdere i landbruget er fritaget fra mindsteløn. Disse sektorer har særlig mange kvindelige arbejdere.

Den store uformelle økonomi i Nigeria er domineret af kvinder og industrisektorerne af mænd. I den uformelle sektor er der ingen beskyttelse, ligesom deltagerne oftere er uuddannede. Kun halvdelen af kvinder kan læse og skrive mod 72 procent mænd.

Kvinder er udsat for diskrimination på alle niveauer af arbejdsmarkedet, og bliver de gravide venter som oftest en fyreseddel. Regler imod sexchikane eksisterer ikke på arbejdsmarkedet. Faktisk er krav om seksuelle ydelser for arbejde eller rettigheder almindelige, skriver ITUC i rapporten.

Enhver form for diskrimination er ulovlig, men det gælder ikke i praksis for handicappede eller for medlemmer af landets 250 forskellige etniske grupper, når de opholder sig udenfor deres geografiske hovedområde.

Børnearbejde alle vegne

Lavalder for børn i arbejde er 12 år og mange delstater har vedtaget 14 år. Der er også forbud imod brug af børn i miner og ved andet farligt arbejde. Men FNs internationale arbejdsorganisation ILO anslår, at der i Nigeria er 15 millioner børnearbejdere under 14. Tallene anses for unøjagtige.

Drenge arbejder som tiggere, gadehandlere eller affaldsindsamlere i byerne. De fleste børn på landet menes at have været direkte udsat for arbejdsulykker. Mange arbejder med farlige ting som pesticider. Piger bruges som tjenestefolk eller tvinges ind i prostitution i havne, bordeller eller flygtningelejre.

Inspektioner i Nigeria af arbejdsforhold viste, at der på en tiendedel af fabrikkerne var børnearbejdere. Ingen blev anklaget for overtrædelser af regler eller modtog straf.

Tvangsarbejde

Alle former for handel med mennesker er forbudt i Nigeria, men det forekommer alligevel. Det kan ske, hvis en person tvinges til at opfylde en eller anden aftale med tvungent arbejde. Handel med børn til tvangsarbejde er et stort problem, rapporterer fagforeningerne. Børn importeres fra nabolande til farligt arbejde i minerne.

Andre former for tvungent arbejde forekommer, idet brud på en arbejdskontrakt med medføre bøder eller fængsel. Søfolk kan fængsles, hvis de ikke overholder aftaler.  Forbud imod strejken kan udmøntes i tvunget arbejde eller fængsel.

Da rapporten fra ITUC til WTO handler om Nigerias manglende overholdelse af internationale regler, som skal sikre lighed mellem alle arbejdsmarkeder, medfølger 24 anbefalinger til, hvordan man i det land kan gøre forholdene acceptable. De internationale organisationer har ingen magt til at gennemføre noget af det.

tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for avisen.dk. Danida bidrager til projektet.