Folk vil køre i bil. Også hr. og fru Danmark vil være selvkørende, mobile og i stand til at cruise ud i landskabet. Og ikke mindst i stand til at komme på arbejde. Ergo kan man lige så godt erkende, at fremtidens voksne er til biler – og helst deres egen.
Som fremtidsforsker arbejder jeg konstant med fremtiden, og faktisk er det ikke svært at komme med et plausibelt bud på fremtiden. Det er derimod meget sværere at få folk til at erkende, at fremtiden bliver anderledes.
Den danske trafikpolitik og i særdeleshed trafikpolitikken i København er et godt eksempel på en sådan fremtidsfornægtelse. For selvom alle med forstand på sagen har vidst, at trafikken ville stige, har man valgt at se den anden vej og negligere problemet. Hvorfor er havnetunnellen ikke bygget for længst? Hvorfor føres der stadig så meget trafik gennem det smukke gamle København? Hvorfor fører man en trafikpolitik, som hverken er god for bilisterne eller alle os, der stadig er til bens eller på cykel?
Det ville jo alt andet lige være bedst for alle, hvis bilerne kører på smarte trafikanlæg uden for byerne frem for inde imellem alle husene, indkøbsgaderne og skolerne. Bedre med flere underjordiske p-anlæg, så flere af byens pladser og anlæg kunne bruges til grønne områder og fortovscafeer. Bedre for folk at kunne parkere der, hvor de bor. Og bedre, hvis folk kunne bruge deres tid på andet end bilkøer.
Frustrationer
Pointerne i denne klumme handler ikke om, at jeg er for mere bilisme, ej heller om egne præferencer.
Som cyklist hidser jeg mig dagligt op over køer af biler, som spærrer for mig i lyskrydset. Selv har jeg på trods af mine 33 år endnu ingen bil, hvilket – set med mine små landbo-niecers øjne – er det samme som, at jeg endnu ikke helt er voksen eller måske bare fattig. Sandheden er dog nok nærmere den, at jeg bor så super centralt, at jeg ikke behøver en bil. Men derfor kan jeg sagtens se problemet. Sagtens forstå folks frustrationer. Frustrationer, som jo også nemt kan blive mine. For hvad nu, hvis jeg pludselig fik behov for bil? Fik job uden for byen? Fik barn, bleindkøb og barnevogn (som der jo kun sjældent er plads til hos DSB). Hvem gider altid komme hjem før kl. 16.00 for at få en p-plads? Og bilkøerne ..
En nytteløs krig
Så jeg tror, at jeg endnu forbliver bilfri-borger, men det bliver jeg næppe ved med.
For den dag kommer, hvor jeg ikke længere orker at kæmpe på cykel i regn og storm blandt myldrende trafik. Altid slæbende på computer, træningstøj og arbejdstaske, når jeg skal i Brugsen. Altid ledende efter en ledig p-plads til min miljøvenlige cykel, og altid afhængig af folk der gider gi et lift eller hente mig på stationen. Bilen bliver for mig som så mange andre en dag den mest optimale og realistiske løsning, når jeg nu desværre ikke kan klare afdragene til en helikopter.
Summa summarum, ligegyldigt hvor mange miljømæssige og andre gode grunde, der findes til at begrænse bilismen, kan vi lige så godt indse, at missionen er mislykkedes.
Lad os derfor være tro mod den mest sandsynlige fremtid og erkende, at folks trang til person(lig)bil kun bliver større i fremtiden. Der er heller ingen, der gider at dele deres mobil. Så lad os i stedet bruge alle ressourcerne og kampene på at gøre bilismen grøn og miljøvenlig, bygge gode veje, tunneller, p-huse og bilfrizoner frem for at føre en krig, som intet nytter.
Bithe Linddal Hansen er ansat ved Kairos Future og skriver fast i Nyhedsavisen