Det kan godt være, at Joe Biden ikke kommer til at blive hyldet af tusindvis af mennesker i Washington grundet corona-pandemien. Til gengæld overtager han en velduftende præsidentiel embedsbolig, når han og fruen rykker ind i Det Hvide Hus den 20. januar.
Ifølge TMZ bliver der lige nu og de næste uger gjort hovedrent overalt i den store bolig og rengøring af tæpper alene koster $44.000 – cirka, 270.000 kroner.
Om det kun gælder kontorene eller, om det gælder alle de 132 værelser, som huset rummer vides ikke.
Så, hvis du kommer og besøger Joe i Det Hvide Hus, skal du nok tage dine sko af. Men nu skal præsident Trump lige ud af huset først.