Røghelvedet, der har hærget Singapore for en uges tid siden, er godt nok ude af nyhedsbilledet her, men forureningen er der stadig og er blæst op til Malaysia, hvor luften nu er nærmest giftig.
Det brænder stadig i enorme skovområder på naboøen Sumatra, der tilhører Indonesien. Og ansvaret for røgplagen, der nærmest kvalte befolkningen og erhvervslivet i Singapore placeres hos palmeolie- og skovindustrien.
Undskyld, undskyld, undskyld
Godt nok har Indonesiens præsident Susilo Bambang Yudhoyono sagt undskyld, men det fjerner jo ikke røgplagen, der skyldes hans lands mismanagement af skove og naturressourcer.
Uden effektiv kontrol tillader man enorme påsatte skovbrande for at fjerne skov og gøre plads til plantager. Ilden graver sig ned i jorden og antænder tørvelag, der udløser mængder af røg. Og den slags brande kan ikke let slukkes.
Ansvaret ligger i sidste ende hos store skovindustrier og plantagefirmaer, og de er kendter. Navnene på dem er offentliggjort af The World Resources Institute. Indonesien lover at undersøge, hvem er ansvarlige, og Singapore agter at sagsøge dem, skriver CNN. Et par af de mistænkte firmaer har hovedkvarter i Singapore.
Ansvaret
Palmeolie- og papir-industrierne i Indonesien bør påtage sig ansvaret for deres rolle i de ødelæggende skov- og tørvebrande, frem for at skjule sig bag ’zero burn policies’ og sende skylden videre til de mindre lokalsamfund, mener Greenpeace.
Selskaberne har indtil nu afvist anklagerne om, at de bærer et ansvar for de påsatte brande. Men ifølge Greenpeace driver de store aktører fortsat afskovningen og ødelæggelsen af tørveområder indirekte gennem opkøb af “beskidte” produkter.
Uden strenge indkøbspolitiker er de her selskaber fortsat hovedansvarlige for afskovning og ødelæggelsen af tørveområder og dermed for de destruktive brande” siger Bustar Maitar, der leder den indonesiske skovkampagne til Greenpeace.
Indgreb
Den indonesiske regering har et moratorium på afskovning og fordsøger at beskytte tørvemoserne, der bliver drænet og afbrændt for at skabe plads til palmeolieplantager. Denne proces medfører umådelig stor udledning af skadelige klimagasser.
“Indonesien må altså gøre det meget bedre,” mener Peter Kanowski, vicegeneraldirektør for the Center for International Forestry Research (CIFOR). “Beslutningerne skal gennemføres, og det gælder naturligvis også på lokalt plan.”
Problemet er, mener Kanowski, at Indonesien er blevet decentraliseret og ude i provinserne ser man stort på nationale regelsæt, når der er business involveret. Og så er afbrænding af store skovområder den billigste metode.
Problemet langt fra nyt
Der har været tilsvarende røgproblemer fra massive skovbrande fem gange tidligere siden 1982/83, oplyser CIFOR. Brandene har forvoldt stor skade, også økonomisk, og det er gået mest ud over Indonesien selv.
Selv om Indonesiens myndigheder beskylder de små jordejere for 85 procent af ansvaret konkluderer CIFOR, at man ikke kan være sikker og at alle parter synes involveret … i øvrigt er det den bedste metode for små farmere hvis gjort fornuftigt, forklarer Kanowski.
Norsk udviklingsbistand har pumpet knap 6 milliarder kroner ind i et forsøg på at stoppe afskovning af områder i Indonesien primært af klimagrunde. Samtidig investerer statens Oljefond i palmeolieudvinding samme sted, skriver Aftenposten.
Danmark importerer årligt mere end 150.000 ton palmeolie, der som vegetabilsk olie bliver brugt i fødevarer og rengøringsmidler. Efterspørgslen er på verdensplan stærkt stigende, oplyser Greenpeace.