Det er besynderlig timing, når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag fremlægger en såkaldt "sikkerhedspakke" med en række forslag til "massivt" øget overvågning i det danske samfund.
Det mener Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.
- Det er bemærkelsesværdigt, at man fremsætter sådan et forslag på et tidspunkt, hvor man i en årrække har videreført logning af teledata, selv om den danske ordning sandsynligvis er i strid med EU-retten, siger han og tilføjer:
- Mere grundlæggende rejser det en række spørgsmål, når vi er midt i en stor sag om teledata, som har vist sig at være fejlbehæftet. Det stiller jo spørgsmål ved, om man overhovedet er i stand til at håndtere den øgede mængde data.
Statsministeren begrunder sit udspil med sommerens eksplosioner i København. Samtidig skal den øgede overvågning hjælpe i kampen mod en gruppe "forhærdede" kriminelle.
Ifølge Jacob Mchangama er det dog foreløbig svært at se, hvorfor øget overvågning skulle gøre en forskel i bekæmpelse af eksempelvis bandekriminalitet.
- Når man bruger ordene massivt øget overvågning, så kræver det, at der er nogle rigtig stærke argumenter for, at den overvågning er nødvendig for at imødegå de udfordringer, der er. Det synes jeg, regeringen skylder et mere grundigt svar på, siger han.
Regeringens forslag til øget overvågning i Danmark giver samtidig anledning til en række forbehold. Ikke mindst når det gælder retssikkerheden, vurderer Jacob Mchangama.
- Det er i den grad vigtigt at gøre sig klar, hvad reglerne bliver. Hvilken type kriminalitet skal overvågningen bruges imod. Udvidelserne skal indeholde nogle retssikkerhedsgarantier, så man ikke kan misbruge dem til alle mulige andre ting end det, de er indført for at bekæmpe, siger han.
/ritzau/