Udbetaling Danmarks overvågning af borgerne er gået for vidt.
Sådan lyder det fra den juridiske tænketank Justitia, der har set nærmere på myndighedens behandling af borgeres oplysninger, skriver Information.
- Hvis man for eksempel er kontanthjælpsmodtager så bliver ens oplysninger sammenkørt hele tiden. Og det er derfor, at det får en overvågningskarakter. For ens oplysninger bliver ikke blot tjekket, når man ansøger om en ydelse.
- Det er en løbende bagudrettet overvågning af, om nogen snyder. Om der er nogen, der får noget udbetalt, de ikke burde, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, til Ritzau.
Udbetaling Danmarks sammenkøring har til opgave at opdage borgere, der får ydelser, de ikke er berettiget til.
I jagten på sociale bedragere, indhenter Udbetaling Danmark jævnligt oplysninger om de flere millioner borgere, som de selv betaler ydelser til. Men også oplysninger om deres nærmeste familie kan de indhente.
I 2018 sammenkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner ydelsesmodtagere.
Udbetaling Danmark indhenter yderligere oplysninger om dem, der får ydelser fra kommunen eller staten.
Det kan for eksempel være modtagere af sygedagpenge og SU.
Og det er problematisk i forhold til borgernes ret til privatliv, mener Birgitte Arent Eiriksson.
- Udbetaling Danmark behandler oplysninger om rigtig mange borgere, uden at de har givet samtykke til det og uden nogen konkret anledning. Når man gør det, så kommer man hurtigt i konflikt med borgernes ret til privatliv og deres ret til beskyttelse af personoplysninger.
- Og så mener vi heller ikke, at proportionalitetskravet er opfyldt her, når man behandler oplysninger i så stort omfang og kun finder 1000 borgere, der skal have ændret deres ydelse, siger hun.
Mens Udbetaling Danmark altså sammenkører data om millioner af danskere, skete det kun i 705 sager i 2017, at overvågningen "førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser", står der i rapporten.
I 2018 var tallet bare 1094 sager. Og det er en "illusion" at tale om borgernes ret til privatliv, mener Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet.
- Vi har skridt for skridt bevæget os ned ad en vej, hvor jeg tror, at det er ret meningsløst, at vi fastholder en illusion om borgernes ret til privatliv, fortrolige tillidsrelationer eller egne data i forhold til det offentlige, siger hun til Information.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en mail til avisen, at "det giver god mening, at der er en sund kontrol".
Men den enkelte skal have ret til privatliv, hvorfor han har bedt embedsmændene se nærmere på Justitias rapport, skriver han videre.
/ritzau/