Det koster hvert år det danske samfund 41 milliarder kroner at hjælpe 282.000 udsatte borgere.
Det viser den første store kortlægning af, hvad social udsathed koster det danske samfund. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Pengene går ikke kun til sociale indsatser, men også til udsatte, der bliver syge, begår kriminalitet eller på anden måde kommer i berøring med velfærdssamfundet.
Pengene kunne imidlertid bruges klogere, hvis samfundet var bedre til at tilbyde den enkelte en hjælp, der var mere skræddersyet.
Sådan lyder budskabet fra seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Vi kan se, at mens der er et stort ressourceforbrug, når det for alvor er gået galt for udsatte borgere, så er der et mindre ressourceforbrug til individuelle håndholdte indsatser, der kan hjælpe den enkelte, siger Lars Benjaminsen til Kristeligt Dagblad.
Undersøgelsen, der er finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond, viser, at 282.000 danskere eller syv procent af befolkningen har tegn på udsathed i deres liv.
Det er en meget bred gruppe.
Den tæller mennesker med moderate psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, der ikke forhindrer dem i at arbejde.
Men den tæller også personer, hvis liv er præget af alvorlige psykiske lidelser, hjemløshed og tungt misbrug.
En af konklusionerne er, at udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet langt hyppigere end den øvrige befolkning.
I løbet af 2014 blev otte procent af alle 40-59-årige danskere indlagt på sygehuset for at få behandlet fysisk sygdom. Det samme gjaldt 45 procent af de udsatte borgere.
Ifølge undersøgelsen er det hver femte borger med misbrug, psykisk sygdom eller andre tunge problemer, der modtager individuel, social støtte.
- For eksempel satser kommunerne på at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse, siger seniorforskeren.
Men beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene. Der er ofte også brug for en individuel social indsats.
- Det kan både give den enkelte et bedre liv, og meget tyder på, at det vil kunne betale sig rent samfundsøkonomisk, siger Lars Benjaminsen.
Han mener, at kommunernes indsats ofte er for opsplittet mellem forskellige forvaltninger og siloer, så en borger kan opleve, at der er mange kommunalt ansatte inde over en sag.
/ritzau/