Forholdene i de danske asylcentre er skandaløse. En skamplet på en civiliseret nation. Det forstår de fleste, blot ikke integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), der sikkert til UG i far Foghs karakterbog – men menneskeligt er det ikke – messer den salme, hun har lært udenad: De kan bare rejse hjem?hjem?hjem.
Herfra skal vi ikke bilde nogen ind, at situationen ikke er kompleks, og at regeringen ikke har ret i, at asylsøgerne ikke selv i høj grad trækker tiden ud og nægter at rejse hjem, når de får afslag på asyl. Men det er Hvilshøjs forbandede ansvar at sørge for, at asylsøgerne, der er her i årevis – uanset grunden hertil – har et tåleligt liv, der ikke gør dem syge. Det ansvar har ministeren svigtet – engang var det muligvis, hvad de borgerlige vælgere ønskede, men den tid er slut.
Nyhedsavisen kan i dag afsløre, at forholdene er endnu mere groteske end antaget – mange asylsøgere bliver bevidst nægtet den helt nødvendige lægehjælp og psykologbehandling, hvilket gør deres tilværelse endnu værre. Asylsøgere har, hvilket vil overraske de fleste, ikke fri adgang til lægehjælp – kun behandling, der er »uopsættelig eller smertelindrende«, kan gives. Og gennemgang af en række sager bekræfter billedet af et system, der ind i marven er – umenneskeligt. Mange asylsøgere kan ikke få den hjælp, hvide danske statsborgere som en selvfølge har ret til.
Skammeligt.