Frederikke Marie Sørensen er sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd. Meningsdanner gennem Cevea og Deltager Danmark.
JEG ER sygeplejerske og ansat på 33 timer. Jeg er gået ned i tid, for at kunne holde ud at fortsætte i faget, som jeg elsker at være i.
I denne uge har jeg haft 3 dagvagter dvs. en arbejdsuge på 24 timer. Jeg gået hjem med følelsen af, at have været en god sygeplejerske. Det gør mig glad og samtidig stolt. Grunden til, at jeg har følt sådan, er, at vi har været nok sygplejersker til den mængde opgaver, vi har haft, og derfor har jeg kunne leve op til min faglighed dvs. passet og plejet patienterne forsvarligt. Desværre er det slet ikke altid sådan. Jeg går alt for tit hjem med følelsen af, at have været en dårlig sygeplejerske. Det er ikke nogen hemmelighed.
I weekenden har jeg fri, og det er tiltrængt, for jeg har brug for restitution. Trods jeg har fået sparring fra mine dygtige kollegaer og fået noget at spise i mine 3 dagvagter, så kan jeg i min krop og mit hoved mærke, at det er godt for mig med et par sammenhængende fridage fra uniformen.
Måske vil nogen tænke og mene, at jeg er svag og ikke kan holde til at være sygeplejerske? Andre vil mene, at jeg er en hysterisk sygeplejerske. Men når jeg er på arbejde, står jeg, sammen med mine kollegaer, med livsvigtige opgaver, jeg er med til at redde menneskeliv, jeg bruger mig selv og giver en masse af mig. Jeg kan ikke have en dårlig dag og køre på lav profil. Når jeg er på arbejde, er jeg på arbejde 100%. Dét sætter sig og kan stadig mærkes, når jeg tager uniformen af og cykler hjem.
SELVOM JEG ”kun” har haft 3 dagvagter i denne uge, så er jeg et menneske og ikke en robot, der kan trykke på slet, gem og videre. Jeg føler, ser og mærker alt det, der sker omkring mig, når jeg har uniformen på. Jeg er meget stærkere, end da jeg var helt nyuddannet, og jeg regner med at blive endnu stærkere, som årene går. Men jeg vil altid være et menneske, som føler og ser, og det er noget af dét, som er med til at gøre mig til en god og professionel sygeplejerske.
I weekenden skal jeg koble af og samle kræfter til næste uge, som står på 56 arbejdstimer, både dag – og nattevagter. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke vide, om næste uge indebærer overarbejde, da mit arbejde består i at have menneskeliv i mine hænder. Derfor kan der selvsagt ske uventede ting, som gør, at jeg kan være nødsaget til at blive længere end planlagt.
Og hvad er så min pointe med, at jeg skriver alt det her? Min pointe er, at jeg gerne vil have regeringen til at forstå, at det ikke bare kan lade sig gøre at få sygeplejersker til at gå op på fuldtid. Vi har skiftende arbejdstider, så selvom jeg er ansat på 33 timer, er det ikke sådan, at jeg arbejder fast 33 timer om ugen.
JEG ØNSKER at kunne blive ved med at være sygeplejerske, men at skulle gå op i tid, eller at nogle af mine kollegaer skal det, kan jeg slet ikke se, hvordan skulle hænge sammen. Jeg forstår ikke, at regeringen kan udtrykke at en løsning på, at der kommer flere ressourcer og derved større patientsikkerhed og et bedre arbejdsmiljø er, ved at flere sygeplejersker skal gå op i arbejdstid.
Det er selvvalgt, at jeg er gået ned i tid, for jeg er glad for at være sygeplejerske, og vil gerne fortsætte med at være det i det speciale, jeg er havnet i. Det lyder måske helt vildt hyggeligt, at jeg arbejder med nyfødte og deres forældre. Det er også et fantastisk arbejde. Men det er en intensiv afdeling, med meget for tidligt fødte syge små patienter. Det kræver 100% opmærksomhed, pleje og behandling og deres forældre er med på sidelinjen og oplever og ser alt – dem er jeg der også for.
Jeg tror ikke, at regeringen er klar over, hvilke opgaver det er, at vi i sundhedsvæsenet står med til hverdag. Der er en god grund til, at vi der selvvalgt går ned tid, gør det. Vi skal have fagligt forsvarlige normeringer, vi skal have flere ressourcer i sundhedsvæsnet. Planerne om strukturændringer skal droppes, det vil ingen gavn have for nogen. Regeringen skal i stedet gå i gang med at løse den ressourcemangel, der reelt er pga. alt for mange års nedskæringer i det sundhedsvæsen, som lider og styrtbløder lige nu. Det er nu, og ikke i morgen. Der er brug for en kæmpe indsprøjtning af ressourcer, og det kan ikke gå for stærkt!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.