Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
I MINE yngre dage som sygeplejerske kunne jeg af og til mærke ryggen efter tunge forflytninger eller lange dage, men i dag som hjemmesygeplejerske mærker jeg det næsten efter hver vagt. Skuldre, nakke og overarme især. Lænden værker efter lange sårbehandlinger i nogle gange akavede stillinger.
Forleden spurgte jeg derfor mine sygeplejekolleger i en Facebook-gruppe, om de havde erfaringer med at skulle tage smertestillende medicin for at klare dagens arbejde. Svarene har fuldstændigt overvældet mig. Jeg var slet ikke forberedt på omfanget. Der var mange, der skrev, at de dagligt måtte tage smertestillende medicin og mange der skrev, at de måtte gøre det flere gange om ugen. Nogle måtte endda tage stærkere medicin og andre tog sovemedicin for at kunne sove op til nattevagterne eller efter. Også hos SOSU-assistenter og hjemmehjælpere er det udbredt. En undersøgelse fra 2015 viser, at 40% har ondt i muskler og led hver eneste dag
Flere gav udtryk for bekymringerne for, om de kunne holde til de skulle på pension, og jeg forstår godt bekymringerne for arbejdsmiljøet lider overalt – også i den offentlige sektor.
I ØJEBLIKKET barsles der med at hæve pensionsalderen. Det er som om, de 39% af den danske befolkning, der har hårdt fysisk arbejde, er usynlig. Tempoet sættes op, og nedskæringerne kan mærkes. Efterlønnen, som skulle give de nedslidte en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er fjernet, og den seniorførtidspension, der skulle være en erstatning, fungerer ikke efter hensigten. Den er åbenbart for svær at opnå.
Forskning og behandling i muskel/skelet sygdomme har slet ikke samme plads i hierarkiet som hjerte- og kræftsygdomme og specialerne arbejds- og socialmedicin ligger hensygnende hen ligesom alle de, der venter på smertebehandling.
Med det høje arbejdspres og de mange på smertestillende medicin forudser jeg en kæmpe gruppe, der får brug for hjælp og behandling. Ja man kan jo sådan set sige at sundhedsvæsnet producerer sine egne patienter.
DET KUNNE ellers forebygges. Det er bare det, at det virker som om, at forebyggelse kun er interessant, når det handler om at den enkelte borger skal ændre sit liv ved at holde op med at ryge eller begynde at løbe. Forebyggelse er også interessant, hvis det er noget en industri kan tjene penge på, fx tidlig opsporing af diabetes. Men når det handler om at forebygge stress og nedslidning ved at tage arbejdsmiljøet seriøst, så lander forebyggelsen ude på glemslens mødding. Det behøver man jo bare at kigge på de skrumpende bevillinger til arbejdstilsynet for at bevidne.
Tag nu problemet seriøst. Skab et ordentligt arbejdsmiljø og en værdig tilbagetrækning for de, der ikke kan arbejde mere. Det er folks liv, det handler om.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.