Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
HER PÅ KVINDERNES Internationale Kampdag konstaterer jeg, at der fortsat ikke er ligeløn. Mænd tjener 13-17 procent mere end kvinder, og hvis man renser for alt det, der med rimelighed kunne forklare forskellen, er der stadig 4-7 procent tilbage. Alligevel skændes vi ikke så meget om løsningerne, som vi gør om det overhovedet er et (fælles) problem.
Jeg er sygeplejerske og dermed indskriver jeg mig som kvinde blandt flertallet af sygeplejerskerne. Danmark har et af de mest opdelte arbejdsmarkeder i verden. Man kan groft sagt sige, at kvinder arbejder i de reproduktive fag (omsorgsfagene), mens mænd arbejder i produktionsfagene. Laura Lindahl (LA) har tidligere tilkendegivet, at ligeløn ikke er et problem, men primært et udtryk for kvinders dårlige forhandlingsevne, ligesom den borgerlige debattør, Amalie Lyhne, mener, at man, såfremt man vil tjene mere, skal vælge andre fag.
Jeg på min side undrer mig over, hvordan man kan se bort fra mindst 50 års ligelønshistorie. Ja, faktisk er jeg rasende over, at det fag, jeg interesser mig for og dygtiggjort mig indenfor, er så ringeagtet. De fag, som kvinder ofte vælger, nemlig omsorgsfagene, er generelt værdisat lavere end typiske mandefag. Sådan var det for 100 år siden, 50 år siden, og vi bærer stadig rundt på den arv. Omsorgsfag betragtes den dag i dag stadig som noget, alle i princippet kan. Derfor accepterer man ufaglærte i både børnehaver og i hjemmepleje.
AT SE BORT FRA denne ”tilfældighed” er at vende det blinde øje til. Må jeg ikke også som både tidligere regionspolitiker og nuværende sygeplejerske gøre opmærksom på, at det er en ufattelig dårlig løsning at opfordre kvinder (og mænd) til at finde et andet arbejde end i omsorgsektoren? Vi mangler her i forvejen alt for mange medarbejdere. Lad os hellere ændre forholdene!
Med den nuværende regering er det ikke blevet nemmere at holde øje med ligelønnen. Siden 1986 har det ellers været arbejdsgiverne, der skulle bevise, at de ikke diskriminerede på baggrund af køn. Men det kræver gennemsigtighed, og den nuværende regering har svækket mulighederne for lønstatistikker. I Politiken d. 5. marts kan man i øvrigt læse, at lønstatistikker hjælper til at opnå ligeløn.
LIGESTILLINGSMINISTER Eva Kjer Hansen skal dog have ros for, at hun i december bebudede at få undersøgt, om man herhjemme kunne få indført det samme certificeringssystem som på Island, hvor enhver virksomhed med mere end 25 ansatte skulle have et såkaldt ISO-certifikat som bevis for, at mænd og kvinder i virksomheden får lige løn for samme arbejde. LA's Laura Lindahl skød dog det tiltag ned med det samme. Det skulle virksomhederne ifølge hende ikke bruge tid og ressourcer på. Jeg synes det er helt utroligt, at vi igen i 2019 skal gå på barrikaderne for noget så simpelt og rigtigt som ”ligeløn for arbejde af samme værdi”.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.