Det vigtigste brev i dit liv er ikke fra din kæreste. Det er det, du får fra dit pensionsselskab, hvis du er blevet syg og har mistet jobbet.
Svarer du ikke på brevet, kan det koste dig flere millioner.
Hvis du vil beholde din forsikring mod tab af erhvervsevne, selvom du ikke betaler til pensionsordningen, skal du nemlig selv kontakte pensionsselskabet og lave en aftale. Men det er der desværre mange, som ikke gør.
”Det hører vi jævnligt om. En del svarer ikke på de breve. Får de ikke aftalt en henstandsperiode, går det helt galt. Det kan være flere millioner kroner, de går glip af,” siger Carsten Sennels, kontorchef i Ankenævnet for Forsikring.
Oveni opdager en del sandsynligvis slet ikke, at de er gået glip af noget, fordi de ikke vidste, de havde forsikringen.
”Der er helt sikkert nogle mørketal her. Hvis kunderne ikke var klar over, at de havde rettigheder, ved de heller ikke, at de mistede dem,” siger underdirektør Anne Seiersen fra brancheorganisationen Forsikring og Pension.
Langt de fleste har en forsikring mod tab af erhvervsevne som del af deres pensionsordning. Meningen med forsikringen er, at man ikke skal gå fra hus og hjem, hvis man ikke længere kan arbejde.
Det kan ellers blive konsekvensen, hvis man ender i fleksjob eller på førtidspension, der er 15.-17.000 kroner om måneden.
Rammer langtidssyge
Desværre mister en del forsikringen, når de har allermest brug for den.
Problemet rammer dem, der gradvist bliver mere syge, men først mister arbejdsevnen efter flere år. Imens mister de jobbet, og når de ikke længere betaler til pensionsordningen, ryger forsikringen. Ofte efter et års tid, hvis man ikke selv har aftalt andet.
”Nogle får ikke engang åbnet brevene, eller de sætter sig ikke ind i indholdet. De orker ikke flere rudekuverter og tænker, at det her magter de ikke at tage stilling til, mens de er syge,” siger Carsten Sennels fra ankenævnet.
Ankenævnet har også en del sager, hvor syge kunder klager over brevene fra pensionsselskabet. De mener, brevene har været så uforståelige, at de ikke havde en chance for at se konsekvenserne.
”Nævnet har udtalt, at der i et jævnt, tydeligt og forståeligt sprog bør advares om, at det er en dårlig idé at holde op med at betale til pensionsordningen, hvis man er blevet syg og ikke vil miste forsikringen,” siger Carsten Sennels.
Ikke nemt at forstå pensionsbreve
Anne Seiersen fra pensionsbranchen siger, at der bliver gjort meget for at skrive klart og forståeligt. Men at man bestemt ikke er i mål endnu.
Hun efterlyser idéer til, hvordan flere overhovedet bliver klar over, at de har en forsikring mod tab af erhvervsevne, når en del kunder ikke læser de breve, de får tilsendt.
Men hun ser ingen vej uden om, at syge skal i kontakt med pensionsselskaberne, når de bliver syge.
På grund af tavshedspligt får pensionselskaberne ikke at vide, om folk stopper med jobbet på grund af sygdom, nyt job eller fyring. Så der er ingen vej uden om, at de syge selv må fortælle, at de vil beholde forsikringen.
Forbrugerrådet: Forsikringer skal dække længere tid
”Det ville være rigtig godt, hvis arbejdsgiverne tog fat i de sygemeldte og huskede dem på pensionsordningen. Eller den praktiserende læge eller kommunen,” siger Anne Seiersen.
Forbrugerrådet vil også gerne have lægerne på banen. Tidligere gik mange også glip af de 50-100.000 kroner, man kan få udbetalt fra sin forsikring mod kritisk sygdom. Men i dag udleverer lægerne foldere om forsikringen, når man bliver ramt af alvorlig sygdom.
Jurist med speciale i forsikring Mads Mølgaard Bräuner fra Forbrugrrådet foreslår også, at pensionsselskaberne ændrer forsikringerne. I stedet for det ene år, der er almindeligt nu, kunne de dække to-tre år efter, at man er blevet syg og ikke længere indbetaler til pension.
”Er det ikke mere rimeligt i forhold til de scenarier, vi ser nu, hvor mange er syge i flere år, før det viser sig, om de kan arbejde igen,” spørger han.