Den 61-årige Jens Jørgen Iversen har siden han var 15 år været ude på arbejdsmarkedet. Men i 2012 måtte han opgive sit job som brolægger i København, som han havde haft i 30 år.
Kroppen kunne ikke længere holde til de tunge løft af brosten, kantsten og fliser. Han var slidt ned, og det var ikke længere sjovt at gå på arbejde fyldt op på smertestillende medicin. Knæene, ryggen og ikke mindst hofterne gjorde forbandet ondt.
Jens Jørgen Iversen fik i 2013 nye hofter, og han kom siden i revalidering som gårdmand, en slags vicevært i et boligområde i Valby. Men i 2014 satte jobcentret en stopper for det, da de vurderede, at han ikke kunne blive selvforsørgende. Det havde jobcentret forlangt, han skulle blive, hvis de skulle forlænge hans revalidering.
- Jeg arbejdede 2,5 timer om dagen i fem dage i ugen, og jeg kunne bare ikke klare mere. Jeg kunne egentlig godt lide jobbet i Valby, og jeg var meget ked af, at det skulle stoppe. Jeg følte, at jeg fik en pistol for panden af jobcentret, og at de var ligeglade med mit revalideringsforløb, fortæller Jens Jørgen Iversen til Avisen.dk.
Uden indtægt i seks måneder
Jens Jørgen Iversen fik omgående stoppet sin revalideringsydelse og stod pludselig uden en indtægt. Jobcentret ville afklare Jens Jørgen Iversens arbejds- og funktionsevne, men der skulle gå hele seks måneder, inden hans sag blev forelagt rehabiliteringsteamet, som indstillede ham til et ressourceforløb.
At der skulle gå så mange måneder, kalder Jens Jørgen Iversen noget svineri. Han føler, at jobcentret syltede hans sag.
- Jeg havde det ad helvede til med at vente så længe. Det var først, da min sagsbehandler kontaktede jobcentret, at der kom skred i tingene. Heldigvis har min kone en indtægt, og vi har friværdi i huset, så vi klarede, at jeg var uden indtægt. Heldigvis har kommunen efterfølgende betalt en godtgørelse på seks måneders ressourceforløbsydelse for den periode, jeg var uden penge, siger Jens Jørgen Iversen.
Tab dig - og få et job
Selv om Jens Jørgen Iversen har lægernes ord for, at han kun kan arbejde 12,5 timer om ugen, vurderede jobcentret alligevel, at han på sigt kunne gå op i tid, hvis bare han fik de rigtige behandlingsforløb og den rigtige vejledning under ressourceforløbet. Det skulle indeholde smertebehandlingsforløb, målrettet træning, tilbud om sundhedssamtaler med henblik på vægttab og et rygestopkursus.
- Jeg fik jo direkte at vide, at hvis jeg bare holdt op med at ryge og tabte mig, ville jeg kunne komme i job igen, siger han.
Jens Jørgen Iversen har fået afvist sin ansøgning om fleksjob, og hans ressourceforløb er blevet forlænget i flere omgange. Senest til 31. januar 2018. Han magter ikke flere kampe med jobcentret, og hans smerter er kun blevet værre. Allerhelst ønsker han sig en førtidspension, men når sagsbehandlerne er så tunge at danse med, er det yderst tvivlsomt, om han får den, vurderer han.
Den tidligere brolægger havde håbet på at kunne gå på efterløn som 60-årig, men den mulighed løb ud i sandet, da ordningen blev udfaset i tilbagetrækningsreformen fra 2011.
Når Jens Jørgen Iversen i december runder 62 år, kan han søge en seniorførtidspension, som kan søges fem år inden folkepensionsalderen.
Andre får i hoved og i røv
Som så mange andre borgere, der er lagt i benlås af jobcentrene, lever Jens Jørgen Iversen en tilværelse, hvor han ikke ved, hvad der venter i morgen. Uretfærdig er det ord, der slår ham, når han skal sætte ord på sin kamp mod jobcentret. Siden 2013 har han haft 33 sagsbehandlere.
- Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke kan få hjælp, når man har bidraget til samfundet, siden man var 15 år. Når man ser på dem, der vælter ind over grænsen og får i hoved og i røv, er det utroligt, at jeg ikke kan få noget, når jeg står med håret i postkassen, siger han.
Jens Jørgen Iversens historie står ikke alene. Tusindvis af borgere landet over oplever, at det er mere end svært at blive indstillet til et fleksjob eller en førtidspension. Derfor er 113 fagforbund fra hovedorganisationerne LO, FTF og AC gået sammen i et fælles udspil, hvor de blandt andet foreslår, at det skal blive lettere at få en førtidspension.
– Vi er interesserede i at få så mange som muligt i arbejde, men det skal ikke være på bekostning af menneskers helbred og liv. Belastede borgere skal ikke igennem et forløb, som forringer deres livskvalitet, det skal kun ske, hvis der er realistiske udsigter til, at borgeren kommer i arbejde, sagde LO-næstformand Ejner K. Holst forleden i en pressemeddelelse.
Regeringen sidder i disse måneder og kigger på mulige justeringer af fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013, som har fået massiv kritik.