Selvom man er handicappet, selvom man sidder i kørestol, og selvom man har særlige behov, så betyder det ikke, at man skal give op på livet og på muligheden for at få et arbejde.

Det vil 37-årige Mick Petersen gerne sætte to streger under. 

Han er selv født med rygmarvsbrok og vand i hovedet. I dag er han fuldtids kørestolsbruger, men også deltidsmedarbejder i Bilka Ishøj.

- Jeg vil aflive myten om, at handicappede ikke kan noget. Og at vi er sådan nogle, man helst ikke vil sidde til bords med, og sådan nogle man skal holde sig væk fra. Vi er helt almindelige mennesker ligesom jer, vi har bare nogle specielle behov, fastslår Mick Petersen. 

I 2014 fik Mick Petersen sit første skånejob i den nu tidligere elektronikkæde Fona gennem projekt KLAPjob, som er et projekt, der hjælper førtidspensionister med kognitive handicap ind på arbejdsmarkedet med et skånejob.

Siden har Mick Petersen også arbejdet i Føtex. Og i de sidste tre måneder som kassemedarbejder i Bilka.

- Jeg ville gerne udfordre mig selv og bevise over for mig selv, at jeg kan mere end bare at arbejde på et beskyttet værksted, siger Mick Petersen. 

"Lige børn leger bedst"

Mick Petersen har, siden han blev myndig, været tilknyttet førtidspension. Ved 20-års-alderen kom han ind på beskyttede værksteder og arbejdede blandt andet som journalist. 

Men han havde et brændende ønske om at komme ind på en almindelig arbejdsplads blandt mennesker, der ikke nødvendigvis ligner ham selv. 

- Jeg har altid hørt den med, at lige børn leger bedst. Og det bliver man altså træt af til sidst, siger han. 

Fra barndommen af har hans forældre altid gjort meget ud af at behandle ham som et menneske og ikke et handicappet menneske. Og selvom det tager længere tid for Mick Petersen at lære, så kan han sagtens. Det er vigtigt at understrege, mener han, da der kan være en tendens til, at folk sætter ham i en bås. 

- "Du kan ikke noget, du bliver ikke til noget", fortæller Mick Petersen er gloser, han flere gange er blevet mødt af, men tilføjer:

- Da jeg så blev voksen, tænkte jeg, at jeg skal sateme vise, at jeg godt kan, så længe det er i mit eget tempo. 

Uniformen fjerner problemer

To gange dagligt kommer hjemmeplejen på besøg i Mick Petersens bolig i Taastrup. De gør blandt andet rent og ordner andre daglige gøremål, men indkøb vil han gerne klare selv. Generelt sætter han en stor ære i at være selvhjælpende. 

Ligesom han sætter en stor ære i at blive behandlet som enhver anden af hans kolleger. Det betyder også, at hvis kollegerne har uniform på, så skal han også.

Så cirka 15 timer om ugen fordelt på tre dage møder Mick Petersen ind i Bilka-uniformen og sætter sig bag kassen. 

- Jeg bliver en helt anden, når jeg tager uniformen på og tænker yes mand, det kan godt være, jeg sidder i kørestol, men jeg glemmer faktisk mine problemer, når jeg kommer ud blandt kunder og kolleger, siger han. 

Vi har ikke plads til din kørestol

Mick Petersen arbejder til en timeløn på 40 kroner. Det er ganske normalt for de aftaler, projekt KLAPjob har med virksomheder, som typisk ligger på 40-55 kroner i timen.

Kommunen betaler 22,5 kroner af Mick Petersens løn. Bilka betaler resten. 

Mick Petersen er overbevist om, at havde han ikke fået et job gennem KLAP, så havde han stadig været på beskyttede værksteder. Han fortæller nemlig, at virksomheder kan være meget tilbageholdende, hvis man som handicappet selv skal søge job.  

- Det er svært selv at søge job som handicappet, der får man nærmest et nej, inden man har sat en fod inden for døren, siger Mick Petersen. 

- Vi ved ikke, hvordan vi skal få plads til dig på grund af din kørestol. Den har jeg hørt rigtig mange gange fra virksomheder, tilføjer han.