Den 52-årige økolandmand Ole har virkelig formået at få skabt røre om TV2's datingprogram 'Landmand søger kærlighed.'
Obs: Deltag i afstemningen i bunden af artiklen
Ole har chokeret ved åbent at erklære, at han går i swingerklub. Og torsdag toppede han lige den information ved at dyrke sex med en af de tre kvinder, der som et led i programmet dystede om hans gunst. Sex-eskapaden var for øvrigt årsag til, at en af kvinderne forlod programmet, fordi hun følte, hun var i en pornobule.
På Facebooksiden for det meget sete program vælter kommentarerne ind om torsdagens afsnit. Mange af dem handler om Ole, der virkelig deler vandene. Groft sagt kan man sige, at seerne enten synes, han er kult - eller klam. En stor del af dem, som deltager i tråden, bruger den smiley, der græder af grin. Hvilket må være et tegn på, at de føler sig underholdt.
Liselotte hører til dem, der hylder Ole.
"Haha! Det er det første spændende der er sket i det program. Sådan swinger Ole," skriver hun.
Perle roser også den frisindede økolandmand. Susanne, som skred fra programmet grundet Oles hede nat med en af rivalinderne, forstår hun til gengæld ikke.
"Var blevet og kæmpe til det sidste, og hvis Ole går i swingerklub, når han har dame, er det måske, fordi han mangler noget. Det er da kun godt, han kommer ud i stedet for at blive gammel og sær. Og en ærlig mand er en god mand. Hatten er for din ærlighed, Ole," skriver hun på Facebooks-siden.
Men så venligt stemt er Gitte Elisabeth ikke.
"Useriøs og klamt ... Sådan kan en voksen mand ikke agere overfor kvinder, som seriøst troede på ham ...," lyder hendes dom.
Lene tager derimod Oles parti:
"Syntes nu, det er en ærlig sag, at Ole er swinger! Kan ikke se noget forkert intet og vil nu heller ikke kalde det at være utro! Syntes bare, han skulle ha sagt det fra starten, da jeg tror man kan blive skræmt af sådan en opdagelse," lyder det i hendes kommentar.
(artiklen fortsætter under updaten)
Louise kalder programmet for "top underholdning," mens Merete begejstret erklærer:
"Godt gået Ole, sandheden kommer man længst med."
Annette jubler også: "Så skete der endelig noget, sådan på en kedelig regnfuld torsdag aften," skriver hun.