Indholdstilbud fra Øresund News distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Sveriges grønne parti, Miljöpartiet, går til valg på højere beskatning af blandt andet fly, importeret fjerkræ, gødning og affaldsforbrænding, som ifølge partiets beregninger skulle indbringe statskassen 10 milliarder svenske kroner. Omkring halvdelen af disse skal bruges på at finansiere lavere indkomstskatter, skriver Dagens Nyheter.
– Sverige skal være verdens første fossilfrie velfærdsland.
Sådan lyder et af Miljöpartiets slogans, og det forsøger de nu at efterleve ved at indføre grønne afgifter for i alt 10 milliarder svenske kroner. Partiet vil blandt andet indføre skatter på importeret fjerkræ for at reducere anvendelsen af antibiotika i dyrefoder.
Derudover vil partiet også indføre skatter på engangsartikler for derved at mindske mængden af affald, på gødningsstoffer, på affaldsforbrænding og slutteligt hæve flyskatten. Cirka halvdelen af de 10 milliarder kroner, som afgifterne forventes at hive ind, skal bruges på at sænke indkomstskatterne for lavt- og mellemlønnede.
Pengene skal også bruges på blandt andet lavere arbejdsgiverafgifter for små virksomheder samt et løft i personfradraget for personer bosat i en såkaldt ”glesbygdskommun”.
(News Øresund)
http://bit.ly/2ozMR3n
Redaktionel kontakt:
News Øresund
tlf.: +46 40 30 56 30
e-mail: redaktion@newsoresund.org
Øresund News