Sverige fik en forespørgsel torsdag aften om at modtage en muligt ebolasmittet person, som har arbejdet for FN-organisationen Unicef i det vestafrikanske land Sierra Leone.
Men Socialstyrelsen og regionalrådet i Östergötland - som skulle have ansvaret for at pleje og behandle personen - sagde nej.
Socialstyrelsens kriseberedskabschef, Johanna Sandwall, siger til nyhedsbureauet TT, at betænkningstiden var for kort og informationen for ufuldstændig.
- Eftersom vi ikke vidste noget, kunne vi heller ikke foretage en medicinsk bedømmelse eller vide, hvad vi kunne forvente os. Vi bad om mere information om patientens status, men den kom aldrig, siger Johanna Sandwall.
På spørgsmålet om ikke netop det er sagen, at både informationen og tiden er knap, svarer hun:
- Jo, helt sikkert, og derfor har vi i dag diskuteret, hvad der er det laveste niveau for den information, vi har behov for, så vi kan træffe en beslutning.
- Det ved vi endnu ikke, fordi det er så nyt, at vi er nødt til at diskutere det. Det, vi har lært af dette, er, at vi nok må være forberedt på at træffe beslutninger på et væsentligt mere spinkelt beslutningsgrundlag, end vi har forestillet os, forklarer Johanna Sandwall.
Hun mener, at myndighederne traf den rigtige beslutning i dette tilfælde, fordi de ikke kendte noget til dette tilfælde.
Samtidig har den svenske regering klassificeret ebola som en samfundsfarlig sygdom, hvilket betyder, at myndighederne har helt andre beføjelser til at bekæmpe smitten.
Hvis en smittet person eksempelvis kommer med et fly, så kan myndighederne tilbageholde medpassagererne for at informere om sygdommen og smitten.
Loven giver også væsentlig mere vidtgående beføjelser som karantæne, hvis det er nødvendigt.
Risikoen for spredning af smitte i Sverige vurderes som meget lav.
Kun to sygdomme er tidligere blevet klassificeret som samfundsfarlige i Sverige. Det drejer sig om kopper og sars.
/ritzau/TT