Sveriges bruttonationalprodukt (BNP) kan falde med op til 1,3 procent i den tredje kvartalsopgørelse, og dermed befinder Danmarks broderland sig teknisk set i en recession. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT fredag.
Det er andet kvartal i træk, at væksten i Sverige går i den gale retning. I forrige opgørelse krympede landets BNP med 0,2 procent. Og to kvartaler med fald i væksten erklærer teknisk set Sverige i recession.
- Jeg tror, at hovedkonklusionen er, at økonomien er lidt svagere, end vi havde troet, siger den svenske finansminister, Anders Borg, til TT.
Pär Magnussen, nordisk chefanalytiker for den britiske storbank Royal Bank of Scotland, tilskriver faldet, at Sverige i de seneste måneder har afviklet lagerreduktioner på omkring 10 milliarder svenske kroner.
Opbygningen af lagervarer har i flere år pumpet Sveriges BNP op og gjort, at optimismen i industrien har været for stor, vurderer analytikeren over for TT.
Det er første gang siden 2009, at Sverige befinder sig i en recession.
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.