Den amerikanske superstjerne LeBron James lavede 27 point og otte pointgivende afleveringer i Clevelands sejr på 101-93 natten til mandag i NBA.
Sejren sendte Cleveland sikkert videre til anden runde i den amerikanske basketball-ligas slutspil med 4-0 i kampe mod Boston.
Desværre for Cleveland måtte den 26-årige Kevin Love konstatere, at hans skulder gik af led, og han må formentlig springe de kommende kampe over for at få skulderen i orden igen.
Også Washington Wizards er klar til næste runde efter fire sejre. Washington sendte Toronto Raptors ud med et nederlag på 125-94 i søndagens kamp.
Houston Rockets skal til gengæld bruge mindst én kamp mere for at gå videre. Holdet havde besejret Dallas Mavericks i de første tre kampe, men Dallas-holdet svarede igen med en hjemmesejr på 121-109 søndag.
Los Angeles Clippers udlignede til 2-2 i serien mod det tredje Texas-hold San Antonio Spurs. Her scorede Chris Paul imponerende 34 point. Også Blake Griffin storspillede i kampen med 20 point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.