En omfattende reform af strukturen i det danske sundhedsvæsen, som præsenteres i sin helhed af regeringen onsdag, imødeses med skepsis af dem, der i praksis får sundhedsvæsnet til at fungere.
Nemlig læger, sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, rummer reformen ikke svar på de udfordringer, som sundhedsvæsnet står i.
- Vi forstår ikke, at man skal bruge så meget krudt og energi på så store strukturelle ændringer, fordi det fjerner fokus fra det, som er de væsentligste problemer i sundhedsvæsnet i øjeblikket, siger hun.
- Og det er altså, at det har været underfinansieret i en række år, at der mangler en række medarbejdere, heriblandt sygeplejersker, og at vi skal have uddannet nogle flere, så vi kan løfte alle de opgaver, der kommer i de kommende år.
Med reformen skal Danmarks fem regionsråd, der de seneste 12 år har drevet landets sygehuse, nedlægges. Den overordnede planlægning og styring af økonomien overgår til staten, erfarede flere medier tirsdag aften.
I stedet for regionsrådene skal der oprettes fem sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet er at få sygehus, egen læge og kommuner til at arbejde bedre sammen.
Både læger og sygeplejerskers faglige organisationer er enige i regeringens ambitioner om at styrke det nære sundhedsvæsen.
- Men der skal jo også være hænder til at klare det pres ude i kommunerne, siger sygeplejerskernes formand.
- Det kræver en væsentlig faglig oprustning - ikke bare for vores medlemsgrupper, men også i almen praksis, hvis man skal være i stand til at løfte de store opgaver ude i kommunerne, tilføjer hun.
Heller ikke Lægeforeningen ser en omfattende strukturreform som den rigtige medicin.
- Det er meget omkostningsfuldt, siger lægernes formand, Andreas Rudkjøbing.
- Det vil tage år at få til at fungere, siger han.
Samme melding lyder fra fagforbundet FOA, der organiserer social- og sundhedspersonale. Ifølge Mona Striib, forbundsformand i FOA, er underfinansiering en af de største udfordringer.
- Det betyder, at arbejdsintensiteten på tværs af alle faggrupper simpelthen er så høj, at man bliver syg af at gå på arbejde. Det skal løses, siger Mona Striib.
/ritzau/