På ethvert regeringskontor, skole, plejehjem og diverse andre offentlige bygninger i Rumænien er der tre store flag. I midten står landets egen rød-blå-gul-stribede udgave. Og på hver side står et blåt flag. NATO’s på den ene og EU’s på den anden. For selvom Rumænien først officielt kom med i EU, da nytårsboblerne flød, så har landet forlængst adopteret identiteten som EU-land.

Regeringslederne i både Bulgarien og Rumænien har bred opbakning til EU-medlemsskabet, som de fik 1. januar. Men vi skal ikke forvente, at de danske medier bliver fyldt med Bulgariens premierminister Sergej Stanishev eller hans kollega Calin Popescu-Tariceanu fra Rumænien.

For de to landes regeringsledere ved godt, at de har fået lov til at komme med, før landene egentlig er klar.

»De vil være relativt små spillere og relativt ydmyge,« siger senioranalytiker i Danske Bank Lars Christensen, som er ekspert på området.

Lars Christensen beskriver begge politikere som lettere farveløse og uden den store gennemslagskraft både internt og eksternt.

»De er på en måde premierministre til trods. Sådan lidt »hov, hvordan skete det?«. Og jeg opfatter dem begge som relativt svage regeringsledere,« siger han.

Ikke helt med

Både Stanishev og Popescu-Tariceanu står i spidsen for koalitionsregeringer, og specielt Bulgariens regering har vaklet.

Lars Christensen fortæller, at han talte med vicefinansministeren for noget tid siden, hvor han nærmest var i færd med at lede efter nyt arbejde i forventning om, at regeringen snart ville falde. Men den holder stadig og får nu lov til at sidde med til bords med de andre 26 lande i det nye stor-EU.

Men Bulgarien og Rumænien er ikke blevet fuldgyldige medlemmer. Der er visse restriktioner på samarbejdet blandt andet inden for landbrugsstøtte på grund af, at landene har fået lov til at komme tidligt med til Bruxelles.

Det er også en af grundene til, at Lars Christensen forudser en vis ydmyghed fra de to regeringschefer i EU-samarbejdet. De er godt klar over, at de har fået tidlig adgang til EU.

Men det er ikke viljen, der mangler i de to lande, snarere evnen. En af de helt store udfordringer for Rumænien og Bulgarien er at få reformeret de meget svage statslige institutioner, som er præget af en stor grad af korruption.

»Det er ikke nok bare at skrive en ny lov. Når det kommer til stykket, så er der jo ikke gjort noget ved problemet, hvis den lokale embedsmand er fuldstændig ligeglad og bare undlader at følge de nye regler,« siger Lars Christensen.

Og der er ret mange problemer at tage fat på i EU’s to nye medlemslande. Begge er fattige, og de har store problemer med behandlingen af minoriteter og med kvindehandel. At medlemsskabet ikke er fuldgyldigt endnu, skal blandt andet virke som en gulerod for de to lande i deres indsats for at løse problemerne.

I begge lande er der stor folkelig opbakning til medlemsskabet af EU. Og både politikere og befolkninger forventer sig meget af det. Men det kan de også trygt gøre. De skal bare kigge på deres østeuropæiske naboer, som kom med i 2004. Selvom EU ikke har løst alle problemerne, så er det gået rigtig godt, efter at de kom med i »det gode selskab«, og pengene begyndte at strømme ind.

Alene i 2007 vil omkring 40 milliarder euro blive sendt til de to nye medlemslande for at forbedre landenes ringe infrastruktur.