Egyptiske sikkerhedsstyrker rykker ind mod to protestlejre i Kairo og affyrer tåregas mod demonstranter, der kræver den afsatte præsident Mohamed Mursi genindsat, rapporterer flere medier.
Mindst 15 skulle være dræbt, lyder det fra nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge BBC er en pansret bulldozer på vej til protestlejren uden for Rabaa al-Adawiya-moskéen i det østlige Kairo.
Politiet har også afspærret sidegader, og der er blevet hørt skud.
- Det er begyndelsen på en operation, der skal splitte demonstranterne, siger en sikkerhedskilde til AFP.
Kilden bekræfter, at der også bliver sat ind mod den anden pro-Mursi lejr på Nahda-pladsen i Kairo.
Mohamed Mursi blev afsat 3. juli, da militæret skred ind efter store protester mod regeringen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.