Den stod på kys, kram og store smil, da Lasse Spang Olsen mødte Laura Drasbæk efter Vild Med Dans-finaleshowet.
Og den landskendte stuntmand og filminstruktør havde heppet inderligt på den danseglade tv-kendis og singlemor. De har nemlig haft et nært forhold til hinanden i årevis, skriver Se & Hør.
"Vi er bare rigtigt gode venner, og det har vi været i mange år," fortæller stuntmanden, som har børn og kræftsyg kone ventende derhjemme.
"Det har Josephine ikke noget imod. Og hun har heller ikke noget imod, at jeg tager til fest, så længe jeg ikke laver andet".
Selvom den 45-årige Lasse tilbringer masser af tid sammen 35-årige Laura, afviser de alle antydninger af romantiske relationer.
"Lasse og jeg er supergode venner, og så er vi glade for at arbejde sammen," fortæller Laura Drasbæk.
De to venner arbejdede sammen på filmen 'Den gode strømer' i 2004 og senere med filmen 'Simon og Malou' sidste år. De har også været 'fanger på fortet' sammen på TV3.