"Tatoveringen er livslang, ligesom at være stillidsarbejder," siger Steen Larsen.
Hvis han blev kørt ned i morgen og ikke længere kunne arbejde som stilladsarbejder, "så ville jeg stadig være stilladsarbejder inderst inde," forklarer han.
Han og makkeren Olaf Schroeder-Løhndorf bygger stillads op omkring en karre af røde murstensboliger i Husum nord for København. Boligforeningen er ved at få renoveret facaderne.
Mens solen rammer de to i øjnene, trækker de op i buksebenet og viser deres tatoveringer frem.
”Hvad fanden, har du allerede taget lange underbukser på?” griner stilladsarbejderen Steen Larsen.
”Jeg vil sgu hellere svede end fryse,” lyder det fra Olaf, der har taget ekstra polstring på for at klare novembers kulde.
På deres underben dukker den lille mand med stilladset i hånden frem. Han er logoet for stilladsklubben, som mellem 300 og 500 stilladsarbejdere landet over bærer som tatovering.
Man får kun lov til at få den lavet, hvis man er medlem af stilladsklubben under fagforeningen 3F.
Berygtet
Steens tatovering kom i stand, da en kammerat var kommet i fængsel for at have tæsket en pædofil. Kammeraten havde fået tre måneder, og det var en mild dom, for han havde givet ham mange tæsk, fortæller Steen.
”Mens han sad inde, havde hans kæreste jo ikke nogen indtægt. Men hun var tatovør, så var vi tre, der gik ned og fik tatoveringen lavet,” siger han.
Stilladsarbejderne er berømte og berygtede for deres sammenhold: Alle i branchen er med i fagforeningen, og bliver stilladser sat op af folk, der står udenfor, bliver det pillet ned næste dag.
Det har fået kritikere til at beskylde dem for hærværk. Selv påpeger de, at det er nødvendigt at stå sammen for at have styr på sikkerheden og kunne forhandle en ordentlig løn.
”Vil man have glæde af lønnen, skal man være med fagforeningen. Sådan er det,” mener Steen.
”Ja, det er en livsstil. Vi holder sammen i branchen. Jeg kender de fleste stilladsarbejdere i København og har måske 250 numre på kollegaer i min telefon,” siger Olaf.
Som den eneste i branchen har han fået lavet sin i rød, de andres er tegnet med sort blæk. Rød er jo socialismens farve, som han siger.
Stolthed og fordom
Et fald fra fem-ti meters højde kan tage livet af en murer eller tagdækker. Derfor er stilladsfolkenes håndværk livsvigtigt for de andre byggearbejdere.
”Vi bygger jo sikkerheden for de andre håndværkere. Det er et stort ansvar, og det giver os en stor stolthed,” påpeger Steen.
Stilladsarbejderne snakker ikke så meget om tatoveringerne, de er der bare. Men når det bliver sommer, og de trækker i korte bukser, så kan man pludselig se kollegaernes tusser.
”Hvis en arbejdsgiver ser vores tatovering, ser han os ikke som ballademagere. Nej, så betyder det, at man har sin uddannelse og kan sit arbejde,” siger Olaf.