Administration 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2006

DOKUMENTATION: Statsministerens nytårstale i sin fulde længde.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2007

Godaften!

I går tog vi afsked med 2006. Et år, som vi længe vil huske for de dramatiske billeder af voldelige demonstrationer mod Danmark i en række muslimske lande. Det gjorde et stærkt indtryk på os alle at se Dannebrog blive brændt, at se danske ambassader i flammer, at høre og se truslerne mod Danmark og danskere.

Det er så uvant for os. Mange følte sig utrygge, ja bange, for volden og aggressionen.

Og de fleste havde svært ved at forstå, at 12 tegninger i en avis kunne udløse så meget raseri.

Det var nogle svære uger for Danmark. Meget stod på spil. Men vi klarede os igennem. Ikke mindst fordi vi stod sammen, da det gjaldt.

I dag står der respekt om Danmark. Fordi vi stod fast, da vore grundlæggende værdier kom under pres. Vi stod vagt om ytringsfriheden, som er den mest kostbare frihedsrettighed, vi har.

Retten til frit at offentliggøre sine tanker i tale, i tekst, i tegninger,

- retten til frit at meddele sine tanker med alvor og humor, med seriøsitet og satire, med kendsgerninger og karikaturer,

- retten til frit at tale de politiske magthavere, de religiøse autoriteter og de hævdvundne tankesæt midt imod,

Det er kernen i folkestyret. Og det er drivkraften for oplysning, uddannelse og udvikling.

Det er ytringsfriheden, som har skabt fremskridt i Danmark, i Europa og andre af verdens frie samfund. Det er den frihed, som totalitære kræfter prøver at begrænse. Vi har hver især et ansvar for at forvalte ytringsfriheden på en sådan måde, at vi ikke opildner til vold og had.

Men vi har også et ansvar for ikke at føje alverdens autoritære i deres krav til, hvad vi må tegne og tale om. Et ansvar for at forblive tro mod os selv og de værdier, der har skabt frihed, fred og fremgang i vor del af verden.

Og dermed også støtte de millioner af mennesker over hele verden, der ønsker de samme frihedsrettigheder.

Irak-krigen
I maj besøgte jeg de danske soldater i Irak. Det er positive og engagerede unge mennesker, som har valgt at gøre tjeneste for Danmark under meget svære forhold.

De skiftende hold af danske soldater har ydet betydelige bidrag til at skabe fremskridt og hjælpe irakerne til et bedre liv. Vi har i det forløbne år haft tragiske og smertelige tab, hvor danske soldater har mistet livet. Vore tanker og medfølelse går til de afdøde soldaters pårørende. Og til de soldater, som blev såret ved angrebene.

Jeg håber, at 2007 bliver året, hvor irakerne selv kan overtage ansvaret for sikkerheden i Sydirak, hvor Storbritanien og Danmark arbejder sammen.

I takt med, at irakerne selv overtager ansvaret, kan vi reducere antallet af britiske og danske soldater og tilpasse deres opgaver.

Vi har soldater, politifolk og civile eksperter i Irak, Afghanistan, Kosovo, Libanon, Sudan og andre af verdens brændpunkter. De yder en beundringsværdig indsats for at hjælpe andre folk til en bedre tilværelse. De bidrager til, at vi danskere tager ansvar og løfter vor del af opgaven med at sikre frihed og fred.

De har familier og pårørende, som trækker deres store del af læsset herhjemme. De fortjener vores opbakning, respekt og anerkendelse. Og vor dybfølte tak.

Danmark og økonomien
Det går bedre i Danmark end nogensinde. Aldrig har der været så mange i beskæftigelse som nu. Og arbejdsløsheden er den laveste i over 30 år. Lige før jul blev Danmark kåret til at have den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i EU.

I udlandet bliver Danmark betragtet som en rollemodel. Bl.a. fordi vi i god tid har truffet de nødvendige beslutninger om vores fremtid. Senest har vi med meget bred politisk opbakning gennemført en langsigtet tilpasning af efterløn og pension. Og samtidig investerer vi massivt i Danmarks fremtid, bl.a. i uddannelse og forskning.

Vi skal gøre Danmark til et land, der sprudler med idéer, opfindelser, udvikling. Vi skal omsætte idéer og opfindelser til nye arbejdspladser. Vi skal udvikle en iværksætterkultur, så flere får mod på at starte egen virksomhed.

Vi skal gøre det attraktivt at arbejde i Danmark, at placere virksomheder og investeringer i Danmark. Og vi skal sikre, at alle kommer med i den udvikling. Vi må ikke skabe et todelt samfund med en elite, der kan klare det hele og en restgruppe, som bliver hægtet af.

Den historisk lave arbejdsløshed giver os en enestående chance for at få alle med. For at realisere den gamle drøm om ?plads for os alle ved samfundets bord?.

Jeg ved godt, at vi i det daglige kan være uenige om mange ting. Men træder vi et skridt tilbage og betragter det overordnede billede, er det en fantastisk styrke for Danmark, at vi kan stå sammen om de lange linjer. Skiftende regeringer har siden 1982 ført politik med langsigtet økonomisk stabilitet og holdbarhed som mål.

Og vi har en ansvarlig fagbevægelse og ansvarlige arbejdsgivere, som også ser på hele samfundets forhold, når de indgår aftaler på arbejdsmarkedet. Det afspejler den grundlæggende ansvarsbevidsthed, som præger det danske samfund.

Det er den brede opbakning, vi skal holde fast i og bygge videre på.

Kommunalfreformen
I dag træder den nye kommunalreform i kraft. Den største reform af den offentlige sektor nogensinde. Det er en stor og krævende opgave for de tusinder af medarbejdere, som i disse dage skifter arbejdsplads. Jeg appellerer til, at vi alle bakker dem op - og viser lidt tålmodighed, indtil alt det nye er kørt i gang.

Og jeg vil sige til alle jer, der sidder midt i den store forandring: Jeg forstår godt, hvis I synes, det er en hård periode. Men jeg er overbevist om, at I klarer den. Og vi værdsætter jeres indsats for at skabe gode rammer om den offentlige service og sociale tryghed i fremtiden.

Den næste store opgave bliver at sikre fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i børnepasningen, i skolerne, i ældreplejen, på sygehusene.

Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top.

Det er naturligt nok. Når vort samfund bliver rigere, har vi også råd til at sikre en offentlig service af høj kvalitet.

Men den største udfordring i de kommende år er, at der mangler arbejdskraft. Først og fremmest fordi det er små årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet og store årgange, der går på pension. Godt hver fjerde offentligt ansatte går på pension i løbet af de næste 10 år.

Det bliver svært at finde afløsere nok. Simpelt hen fordi der ikke er hænder nok på arbejdsmarkedet.

Derfor vil regeringen iværksætte en kvalitetsreform. En reform, der sætter kvalitet og brugernes tilfredshed i centrum. Vi vil inddrage brede grupper i arbejdet, bl.a. brugere og pårørende, medarbejdere, ledere og centrale organisationer.

Opgaven bør samle alle, der både ønsker velfærd af høj kvalitet og en sund og robust økonomi i fremtiden.

Lad os i fællesskab sætte nye pejlemærker, nye mål og visioner for en moderne, dynamisk og kvalitetsrig offentlig sektor.

Personligt ansvar
Til nye mål og visioner hører også, at vi påtager os et personligt ansvar.

Vi skal have vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, hvor børnene får omsorg og udfordring. Men som forældre har vi også et ansvar for at give os tid sammen med vore egne børn.

Skolen skal have høj kvalitet, hvor børnene lærer både det faglige og det kreative. Men som forældre har vi også et ansvar for, at børnene er klar til at modtage undervisning, bl.a. ved at sørge for at de møder udhvilede og har lavet deres lektier.

Hjemmehjælp og plejehjem skal yde god omsorg. Men selv den bedste offentlige omsorg kan ikke erstatte, at vi bruger tid sammen med vore nærmeste.

Vi skal have sygehuse af højeste kvalitet. Men vi bør hver især forebygge livsstilssygdomme, bl.a. ved sund kost og motion.

Vi har en god social sikkerhed i Danmark. Bl.a. takket være dagpenge eller kontanthjælp, hvis den enkelte bliver arbejdsløs. Det er godt. Men det bygger også på ansvar. En solidaritet, hvor den, der modtager understøttelse, til gengæld er parat til at tage et job, når det bliver tilbudt.

Samfundet skal gøre sit til, at danskere med indvandrerbaggrund får uddannelse og job. Men familier med indvandrerbaggrund har også selv et ansvar. Et ansvar for, at deres børn og unge lærer dansk og får en god uddannelse. Et ansvar for at tilpasse sig de regler og traditioner, som gælder på danske arbejdspladser. Og et ansvar for, at kvinderne får chancen for et job.

Staten skal sikre overordnede regler, som beskytter miljøet. Men vi har hver især et ansvar for at værne om natur og miljø gennem vores daglige adfærd og personlige valg, når det gælder fødevarer, transport og energi.

Vi har skabt nogle af de bedste betingelser i verden for at drive privat virksomhed. Så har den enkelte virksomhedsleder også et ansvar for, at virksomheden opfører sig anstændigt. Et ansvar for ikke at snyde sig til fordele på andres bekostning ved smarte skattemanøvrer, sort arbejde, underbetaling af udenlandske arbejdere eller ved at sælge for gammelt kød.

Min vision om et ægte velfærdssamfund er et samfund med både frihed og tryghed.

Men friheden må ikke blive et hundeslagsmål, hvor det er de frækkeste og de højest råbende, der rager mest til sig.

Og trygheden må ikke blive en sovepude, der slører den enkeltes eget ansvar.

Frihed er uløseligt forbundet med ansvar. Lad os udvikle et velfærdssamfund, hvor den enkelte har frihed til at realisere sine drømme. Og ansvar - både for sig selv og for fællesskabet.

Godt nytår!


gamle potter og pander står klar til at blive vasket op
Nyheder

Kro-ejer til tyv:

- Kom og vask op

en mand med kasket
Nyheder

Elon Musk stifter nyt amerikansk parti i protest mod Trumps lovpakke

to smilende kokke
Kendte

Jesper Kochs
afløser er fundet

en cykelrytter med solbriller
Sport

Vingegaard: Det var en af de mest stressende etaper

et par smiler til fotografen
Kendte

Monetz-parret sætter
villaen til salg

en tennisspiller ser ærgerlig ud
Sport

Eventyret er slut for dansk tennissensation

Nyheder

Ni børn og 18 voksne

er døde efter
oversvømmelser

et kort
Nyheder

Her kommer Danmarks største erhvervsområde til at ligge

eeee
Nyheder

KFC i Danmark

meldes konkurs

en tennisspiller jubler
Sport

Clara Tauson
tager stor sejr

en fladfisk
Nyheder

Dødelig bakterie kan få konsekvenser for fiskefirma

mange personer stillet op til fotografering
Film og TV

Nu genopføres Badehotellet

larver
Nyheder

Giftig larve nu

fundet i Jylland

en politibil på en festivalplads
Krimi

Tissende kvinder

filmet med
vildtkamera på festival

udrykningsblink på taget af politibil
Krimi

Stor teenager sigtet for overgreb på niårig

bygninger lavet i lego
Nyheder

Verdens største

Legoland slår dørene op

beredskab i arbejde
Nyheder

Mindst 24 døde - mange børn er savnet

politifolk på villavej
Krimi

Kvinde fundet død i villakvarter

Ældre par, hun iført solbriller
Kongelige

Eks-konge opereret for kræft

Elefant spiser
Nyheder

Turister dræbt af elefant

Nyheder

Efter 102 år:

Seinen åbnes

for badegæster

Krokodille i vand
Dyreliv

Gigantiske krokodiller på vej til Falster

Togkupe seet inde fra
Krimi

Mand udvises: 

Voldtog 16-årig pige

i regionaltog

lang bil-kø på motorvej
Krimi

Lang kø:

Lastbil væltet på motorvej

tv-værten Melvin med sin mor
Kendte

Dansk tv-vært

køber fodboldklub

mand kigger op mod kameraet
Kendte

Lars Løkke: 

Hjem til Græsted

blåt blink på politibil
Krimi

19-årig får 12 års fængsel 

tre mennesker sidder i sofa
Kendte

Hit-serie vender tilbage

Bus på siden i grøft
Krimi

Busulykke i Tyskland:

Danskere var ombord

Mand på pressekonference
Sport

Her er Vingegaards nye Tour de France-våben

Nyheder

Tankstation er eksploderet 

Mand med solbriller i panden smiler
Kendte

Tarantino-stjerne død

mennesker på  fetival
Nyheder

Våd weekend i vente

portræt af mand med rød kasket
Nyheder

Trump er skuffet 

en mand kigger ind i kameraet
Kendte

Remee risikerer at

miste sit kørekort

en tennisspiller knytter næven
Sport

August Holmgren i ny

vild sejr i Wimbledon

mange passagerer samlet i lufthavn
Nyheder

Flystrejke rammer 300.000 rejsende

en restaurant set udefra
Nyheder

Kendt hotel og
restaurant lukker

madpandekager i et fad
Nyheder

Solgt i hele landet
- spis dem ikke

bowlingkugler
Nyheder

Bebudet konkurs: Bowlingcentre foretog mystisk lukning

to kvinder kommer gående og snakkende
Nyheder

Von der Leyen håber på toldaftale med Trump men forbereder sig på sammenbrud

en mand smiler bredt
Krimi

Dom i største sag
om coronasvindel

sort-hvidt foto af Maude
TV/Streaming

Matador forsvinder fra DR-tjeneste

En mand og en kvinde med en mannequin iført rødt lingeri imellem sig
Nyheder

Sexshop med millionunderskud

Skiltet foran retten i Hjørring
Krimi

Skyldig: Dræbte og voldtog 13-årig pige i Hjallerup

Indgangen til retten i Lyngby
Krimi

Skolepædagog skal i fængsel for krænkelser af piger

Sport

Medier: Fodboldstjerne dræbt i ulykke

facade af en bygning på Nørrebro
Krimi

Fire mænd tiltalt for brandattentat mod dansk NGO

Gul parkeringsbøde i forrude
Nyheder

FDM: Nu er kontroversiel parkeringsbøde helt forbudt

Et kæmpe område med åben ild
Nyheder

Skovbrand hærger danskerparadis

Døren til en politibil
Krimi

Vanvidskørsel: 
19-årig kvinde greb rattet med 110 i timen

To voksne kvinder holder om hinanden, den ene har et barn på skødet
Nyheder

Færgeforlis ved tropeø: 
38 meldt savnet

et potourri af billeder
Debat

Søren Baastrup: Den sindssyge sommerguide

lille flyver ligger på hovedet i mark
Krimi

Fly styrtet på mark

redningsfolk slukker brand
Nyheder

Hamas nærlæser

forslag til våbenhvile

annette heick mellem sine forældre
Kendte

Heick optræder

på Roskilde Festival

billede af en vindmølle
Nyheder

Vestas i flot stigning

helikopter på skyet baggrund
Krimi

Drukneulykke ved

Roskilde Festival

folk solbader på strand
Nyheder

DMI:

Meget mere varme på vej 

rødhåret kvinde og mand i sort jakkesæt
Kendte

Reality-stjerne klar

til Vild med dans

Nyheder

Diddy: Her er dommen

frokosttallerken med laks
Nyheder

Spis det ikke: 

Solgt over hele landet

Nyheder

Flertal udenom regeringen

vil forbyde mandatkøb

Mand sidder ved bord med en kvinde på hver sin side.
Kendte

DiCaprio spottet i København

Mand på den røde løber
Kendte

Få dage før starten:

Rolf dropper touren

pollitilogo på hvid baggrund
Krimi

Lade brændt fuldstændig ned 

Togstamme
Nyheder

DSB advarer

Forskellige slags solcreme
Sundhed

Denne solfaktor bør du bruge

Vindmølle
Nyheder

Folkeaktie i voldsom stigning

Ambulance holder på vej
Krimi

Fundet død på vej

To personer under solparaply
Rejser

Sådan dækker rejseforsikringen ved ekstrem varme

tagning fra retssal
Kendte

Jury i Diddy-sag er enige om fire ud af fem anklagepunkter

træer i regnvejr
Nyheder

DMI varsler farligt vejr 

person står udenfor i varmt vejr
Nyheder

2-årig dreng død:

Glemt i varm bil

person på festival
Nyheder

Roskilde Festival:

Varmerekord står for skud

par poserer ved galla
Kendte

Meldes klar til

Vild med dans

Sport

Stor dansk overraskelse

i Wimbledon

billede af restaurant der ligger ved sø
Nyheder

Noma åbner i USA

kokosnød med sugerør
Mad og drikke

Tilbagekalder kokosnød