Den syvdobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher holdes i kunstigt koma efter en alvorlig skiulykke i de franske alper søndag.
Mens 44-årige Michael Schumacher svæver mellem liv og død på hospitalet i Grenoble, så strømmer hilsnerne ind fra kendisser, sportsstjerner og tusinder af fans, som hylder den nu pensionerede Formel 1-verdensmester - også kendt under kælenavnet Schumi.
Fans og kendisser bruger hashtags som #KaempfenSchumi, #Schumi, #MichaelSchumacher og #PrayForMichaelSchumacher til at sende hilsner på Twitter:
* Bill Clinton, USA's tidligere præsident:
- I dag tænker jeg på Michael Schumacher og er taknemmelig for alt, hvad han har gjort, skriver ekspræsidenten med henvisning til Schumachers bidrag til den velgørende Clinton Foundation og fortsætter:
- Mine bønner er med ham og hans familie.
* Lewis Hamilton, britisk Formel 1-kører:
- Mine og min families bønner og tanker er hos Michael og hans familie. Jeg ønsker ham en hurtig bedring. Gud velsigne ham. The Hamiltons.
* Fernando Alonso, spansk Formel 1-kører:
- Skynd dig at blive rask Michael! Håber at høre gode nyheder meget snart! #strongman.
* Jenson Button, britisk Formel 1-kører:
- Mine tanker er hos Michael Schumacher i denne svære stund. Michael har mere end nogen anden styrken til at komme igennem dette.
* Romain Grosjean, fransk Formel 1-kører:
- Sidste dag i 2013, vi håber virkelig på godt nyt fra #Schumi meget snart.
* Pau Gasol, spansk NBA-stjerne fra Los Angeles Lakers:
- Al min støtte #MichaelSchumacher. Jeg håber, du snart bliver rask.
* Marc Gené, spansk Formel 1-kører:
- Hold humøret oppe #Schumi. Mine bedste hilsner til dig og din familie. Jeg håber, du hurtigt bliver rask.
* Cesc Fabregas, spansk fodboldstjerne fra FC Barcelona:
- Al styrke til #MichaelSchumacher, vi er alle hos dig. #SchumiGetWellSoon.
* David Hasselhoff, amerikansk skuespiller:
- Vi kan gøre en forskel. Vær sød at bruge et øjeblik sammen med mig til at sende hjertevarme og helende tanker til Michael Schumacher! Tak skal I have alle sammen!!
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.