I en gammel søbred i White Sands National Park i det sydlige New Mexico har forskere gjort et spektakulært fund: En række forskellige fossile menneskefodspor af de måske tidligste mennesker i den sydlige del af Nordamerika.
Det yngste fodspor vurderes at være sat for 21.000 år siden, og det ældste menes at være 23.000 år gammelt, hvilket gør det til det ældste fodspor af mennesker i Amerika i den region til dato, skriver Videnskab.dk.
Ifølge forskerne er resultaterne intet mindre end afgørende evidens for, at den såkaldt Nye Verden blev koloniseret tidligere, end vi hidtil har troet, og de tyder på, at der var mennesker til stede i den sydlige del af Nordamerika inden den sidste store istid:
- Vi ved, at iskapperne var på deres højeste i løbet af den koldeste del af istiden for omkring 20.000 år siden. Før den tid har vi ikke ment, at mennesker kunne rejse mod syd, altså ikke før de isfri korridorer åbnede, skriver Dr. Sally Reynolds, der er en af forskerne bag studiet, i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:
- De nye spor betyder, at menneskene allerede var i New Mexico-regionen, da iskapperne var på deres højeste. Det betyder, at de rejste mod syd meget tidligere end hidtil antaget, og det er grunden til, at vi mener, at vores evidens er afgørende.
- Det er supercool
Indtil for nylig har mange forskere været enige om, at de første beboere i Nordamerika kom dertil for 13.000 - 20.000 år siden.
Men de nye opdagelser af de menneskelige fodaftryk i New Mexico er sat på sedimenter, som kan dateres til at være mellem 3.000 og 10.000 år ældre, og de afslører dermed, at der må have været 2.000 års menneskelig besættelse i Nordamerika under istidens højdepunkt.
Sidste år omtalte Videnskab.dk i en artikel et overraskende fund i huler i det nordlige Mexico af professor og DNA-forsker Eske Willerslev, som pegede på, at mennesket havde været i Nordamerika for 30.000 år siden. Men som det fremgik af Videnskab.dk's artikel, ville andre forskere gerne se flere beviser, før de gik med på den.
Derfor er Eske Willerslev også begejstret for de nye fund:
- Det er supercool. Jeg kendte godt til studiet, og for mig er resultaterne meget overbevisende. Det er klart fodspor fra mennesker, men det vigtige er, om aldersfastsættelsen er korrekt, siger han til Videnskab.dk og uddyber:
- Det er her, diskussionerne vil komme til at foregå, og når kritikken rammer, er det dateringen, som, jeg forudser, at debatten vil kredse omkring. Man kan nærmest altid forestille sig situationer, hvor materialet, der dateres, vil kunne have en anden alder end fodsporene. Spørgsmålet vil være, hvor sandsynligt det er. Min vurdering for øjeblikket er, at forskerholdet har en stærk sag, siger professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet og Cambridge University.
Så hvad siger for eksempel en arkæolog, som beskæftiger sig med oldtiden, til de opsigtsvækkende fund? Og kan man stole på resultaterne som et noget nær endegyldigt bevis?
- Grundlæggende er det et fantastisk fund og et meget interessant studie. Det er et kæmpestort og vigtigt spørgsmål for amerikanske forskere at finde ud af, hvornår de første mennesker koloniserede kontinentet, siger professor i forhistorisk arkæologi Felix Riede til Videnskab.dk.
- I USA er det et enormt betændt emne, og der er meget stærke meninger om det. Min vurdering er dog, at forskningsmiljøet i højere grad end tidligere er klar til at erkende, at der er evidens for en tidligere ankomst af mennesker, end man hidtil har troet, lyder det videre fra Felix Riede, der forsker ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
De sedimentlag, der bærer aftryk af fodsporene, giver os formentlig ikke et endeligt svar, men er blot en minimumsalder for, hvornår de allerførste mennesker har været i området, forklarer Felix Riede og fortsætter:
- De nyfundne fodspor og deres dateringer kan virkelig rykke noget ved hele den amerikanske selvforståelse, der handler om, at amerikanerne ankom med lanser og hunde og dræbte alle de store dyr på stedet – det er en rigtig machohistorie, men den holder altså ikke rigtigt mere, siger Felix Riede til Videnskab.dk.
- Resultaterne vil sætte en ny agenda i forhold til, hvem de første folk i Amerika var, og hvor de kom fra, og de åbner op for mange nye spørgsmål og måske genvurderinger af ældre arkæologiske fund, som man måske tidligere ikke har tillagt nogen større værdi, mener Felix Riede.