Jysk mådehold er kammet over i overdreven angst for at overskride budgetterne.
Det mener pædagogerne i Randers, som har den laveste normering i vuggestuer og børnehaver sammenlignet med København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Flere år med massivt underforbrug og besparelser har skabt en hverdag i daginstitutionerne, hvor der er desperat mangel på overskud og nærvær.
Situationen er så kritisk, at pædagoger og tillidsmænd nu udsender en fælles henvendelse til kommunens politikere, hvor de udtrykker dyb bekymring.
- Jeg oplever vuggestuebørn, der græder og ikke kan få trøst. Børn, der er sultne, men ikke kan få mad. Børn, der går rundt med en pølseble, der må vente. Det gør ondt helt ind i mit hjerte, at vi ofte ikke kan opfylde et barns behov, fortæller en pædagog i notatet 'Stemmer fra hverdagen', som netop er landet i Randers-politikernes postkasse.
Underforbrug for 2,3 milliarder
Som Avisen.dk skriver i dag, har kommunerne ifølge en ny analyse brugt 2,3 milliarder kroner mindre i 2014, end deres budgetter tillader.
LÆS OGSÅ: Kommuner tør ikke bruge penge: Kunne ansætte 5.000 flere
Underforbruget er ensbetydende med et stort tab af job og unødvendig udhuling af den offentlige velfærd, mener en række fagforbund, som står bag analysen.
Randers Kommune havde et underforbrug på 137 millioner kroner i 2013 - svarende til 3,64 procent af budgettet, og forventer et underskud for 2014 på omkring 65 millioner.
Ifølge pædagogernes fagforbund BUPL hersker der nærmest en kultur af underforbrug, som forplanter sig fra toppen af kommunen og helt ned i den enkelte daginstitution.
- Det er helt tosset. Konsekvensen bliver, at vi har færre i beskæftigelse, end men kunne have haft. Og det påvirker desværre kvaliteten i daginstitutionerne i alarmerende grad, siger fællestillidsmand Jesper Kragh.
Ældre savner velfærd
En aktindsigt i kommunens regnskaber viser ifølge fagforbundet, at man alene i fem kommunale dagtilbud i 2013 havde et underforbrug svarende til 40 fuldtidspædagoger.
LÆS OGSÅ: Nul vikarer: Brugte 35.000 på glittelim og pap
- Vi oplever, at man på samtlige niveauer præsterer et underforbrug af frygt for at overskride budgetterne. Sidst på året får man så travlt med at brænde overskud på budgettet af på legetøj eller istandsættelse. De penge kunne lige så godt være brugt på børnene, siger Jesper Kragh.
Det kniber også med den offentlige service til kommunens ældste, siger fagforbundet FOA, som blandt andet organiserer hjemmehjælpere og pædagogmedhjælpere.
- Mange ældre borgere føler, at de ikke bliver set eller hørt, fordi der ikke er den velfærd, som der var for bare fem år siden. Det vidner for mig at se om dårlig ledelse, at man ikke i det mindste bruger de midler, der er til rådighed, siger formand Inge-Lise Christensen.
Borgmester: Sådan er livet
Randers-borgmester Claus Omann Jensen (V) mener ikke, at kommunen har et problem med underforbrug.
- Målet er selvfølgelig at prøve at ramme så tæt på en balancen som muligt uden at ryge over. Så ud af et budget på 3,8 milliarder mener jeg, at et forventet underforbrug i 2014 på 65 millioner er meget godt styret i mål, siger han.
Pædagogernes opråb gør indtryk på borgmesteren. Men han peger på, at der aktuelt er en opsparing på 7,5 millioner kroner, som institutionerne har frie hænder til at bruge, og at brugerundersøgelser så sent som i 2014 har vist stigende tilfredshed blandt børneforældrene.
- Det gør altid indtryk, når fagpersonale udtrykker bekymring. Men vi vil gerne have så meget som muligt alle sammen. Sådan er livet. Det er en prioritering, som vi politikere må foretage, siger Claus Omann Jensen.
- En analyse af de foreløbige regnskabstal viser, at kommunerne i 2014 har brugt 2,3 mia. kr. mindre, end budgettet tillader.
- Ifølge rammeaftalen med staten var kommunernes budget på 230,2 mia. kr. i 2014, men de har ifølge regnskabet kun brugt 227,8 mia. kr.
- Dertil kommer rammekorrektioner som følge af finansloven samt den såkaldte ældremilliard.
- Underforbruget svarer til cirka 1 procent af servicerammen, som svarer til udgiften til 4.000-5.000 stillinger.
- Hvis kommunerne samlet set bruger flere penge, end servicerammen tillader, udløser det økonomiske sanktioner fra staten. Kommunerne skal altså så betale penge tilbage.
- Analysen er lavet af HK, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, BUPL og Magisterforeningen.