Børnene er de samme. Arbejdet er det samme. Kommunen betaler det samme i tilskud. Men lønnen er lavere, og de får ingen pension.
Flere og flere børn bliver passet i private daginstitutioner. Mange har ikke overenskomst, og det betyder i de mest ekstreme tilfælde en forskel på over 100.000 kroner i årsindtægt for en pædagogmedhjælper.
Det fremgår af en lønopgørelse, som Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) har foretaget. De tegner overenskomst for ansatte i daginstitutioner i København og er stærkt bekymrede over udviklingen.
- Social dumping er ikke kun et problem på metroen eller på byggepladser. Det er også et problem på børnepasningsområdet, hvor kommunen lovmæssigt er tvunget til at betale tilskud, men hvor man ikke stiller nogen krav om ansættelsesvilkår, siger formand Britt Petersen.
75 kroner i timen
I 2005 vedtog den daværende borgerlige regering, at ejerne af private daginstitutioner kunne trække overskud ud til sig selv. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn i private daginstitutioner vokset fra 6.800 i 2007 til over 18.000 i dag.
Især i København er der i de seneste år kommet mange private børnehaver. Ifølge LFS er der i øjeblikket 18, som ikke har overenskomst.
- De skyder frem som paddehatte. Vi har set eksempler på timeløn helt ned til 75 kroner og nul pension, siger Britt Petersen fra LFS.
Konkret har fagforeningen undersøgt lønforholdene i de tre institutioner Giraffen, Svanen og Tinytots i København, som alle har afvist at tegne overenskomst.
Hos Svanen og Giraffen er lønnen på de fleste løntrin lidt lavere end hos overenskomstdækkede institutioner. Samtidig får pædagogmedhjælpere under 30 år først pension efter tre års ansættelse og tjener dermed 35.000 kroner mindre om året.
Værre ser det ud hos Tinytots, hvor månedslønnen er op til 6.000 kroner lavere, og som heller ikke betaler pension.
Her tjener nogen ansatte dermed over 100.000 kroner mindre om året, end de ville gøre hos en kommunal eller privat børnehave med overenskomst.
I begge institutionerne forklarer ejerne, at der er store udgifter forbundet med at være nystartet daginstitution.
- Lige nu er vores strategi at få Tinytots etableret på markedet. Om et par år forventer vi at være faldet bedre til og forventer at kunne tilbyde vores ansatte bedre økonomiske vilkår. Til den tid kan vi også overveje, om vi vil tiltræde en overenskomst, siger Debarshi Mukherjee, der er stifter og ejer af Tinytots.
Fynske og jyske institutioner undersøges
BUPL organiserer pædagoger uden for København og mener også, at private daginstitutioner uden overenskomst er et problem.
Dem er der især mange af på Fyn og i Sydjylland, og begge steder er fagforeningen nu ved at undersøge forholdene i de private institutioner nærmere.
Ud af omkring 150 private daginstitutioner i Sydjylland har de 51 ingen overenskomst.
- I dem har vi kun 19 medlemmer, så det er med god grund, at vi går igang med et opsøgende arbejde for at finde ud af, hvad der foregår derude. Løn og arbejdsvilkår skal være i orden lige så vel som i det kommunale, siger formand Jonna Jul Gudmundsen.
København truer med klausuler
Næsten samtlige kommuner har i dag vedtaget at anvende arbejdsklausuler. Det betyder, at kommunen stiller krav om overenskomstsvarende løn og arbejdsvilkår i private virksomheder, som for eksempel bygger børnehaver eller gør rent på kommunens skoler.
Men det krav gælder ikke for private daginstitutioner, som ellers modtager samme tilskud som offentlige institutioner.
I Københavns Kommune har et flertal i Borgerrepræsentationen tidligere i år besluttet at undersøge, om arbejdsklausulerne kan udvides til at omfatte de private daginstitutioner.
- Når vi bygger en børnehave, kan vi kræve både sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar. Det virker pudseløjerligt, hvis ikke vi kan stille de samme krav til de institutioner, der passer vores børn, siger Socialdemokraternes gruppeformand Lars Weiss.
Den juridiske udredning forventes færdig i efteråret.