Det rammer ældre hårdt, når private firmaer inden for hjemmehjælpen går konkurs.
Fra den ene dag til den anden skal de ældre vænne sig til, at der kommer nye hjælpere hjem til dem i deres bolig. Helt nye ansigter og helt nye måder at arbejde på.
Det er svært, hvis man for eksempel er dement eller skal have hjælp til personlig pleje som at komme i bad eller have skiftet ble.
Sådan lyder meldingen fra hjemmehjælpere, der på tætteste hold har oplevet konkurser i firmaer inden for ældreplejen. Desværre mærker flere og flere - som beskrevet i Avisen.dk - de grimme virkninger af konkurser.
Social- og sundhedshjælper Trine Nielsen fra den nordjyske by Nibe er en af de ansatte, der for nylig har oplevet en konkurs.
Hun arbejdede i fem år for OP Plejeservice ApS og var glad for at være i firmaet. Men i december 2016 måtte OP Plejeservice dreje nøglen om.
Trine Nielsen blev afskediget 27. december. Det er nu ansatte fra kommunes hjemmepleje, der hjælper de ældre, som hun før tog sig af.
Efterfølgende har Trine Nielsen brugt tid på at besøge nogle af de ældre, som hun kender godt efter at have kommet i deres hjem flere gange om ugen gennem op til fem år.
- De fleste af de ældre græder over, at jeg nu ikke længere kommer og hjælper dem. De græder i ren og skær frustration, for de er jo nødt til at tage til takke med den hjælp, som de så kan få nu, fortæller Trine Nielsen og fortsætter:
- Nogle af de ældre fortæller, at nu dukker der hele tiden nye personer op i deres hjem sendt ud af kommunen. Det går nogle gange skævt med kommunikationen, for nogle af de nye taler dårligt dansk, og nogle af de ældre taler med kraftig dialekt.
Trine Nielsens tidligere 'kunder' var vant til, at det for det meste kun var hende, som kom i deres hjem. Nu skal de ikke alene hele tiden forholde sig til nye hjælpere. De ældre har også ifølge Trine Nielsen en oplevelse af, at kommunens ansatte ikke ser dem som mennesker.
- De ældre oplever, at de nye fra kommunen har meget travlt og ikke har tid til at tage jakken af, fortæller hun.
- Som en af de ældre sagde til mig: "De nye kommer ind og spørger: "Hvad skal jeg så lave her? Ikke en eneste af de nye har spurgt: Hvordan har du det?"
I Aalborg Kommune forsikrer rådmand Thomas Krarup (K), at kommunen gør en stor indsats for at gøre det så smertefrit for ældre som muligt, når en konkurs rammer hjemmeplejen.
At nogle ældre så oplever efter en konkurs, at der kommer flere nye ansigter end tidligere i deres hjem er lidt svært at undgå ifølge Thomas Krarup.
- Vi bestræber os på så vidt muligt, at det er de samme sosu’er, som kommer hos de ældre. Men nogle af de ældre skal have besøg 8-10-12 gange i døgnet, og så kan den samme sosu selvfølgelig ikke stå der hver gang, siger Thomas Krarup.
Selv om han er politisk ansvarlig for ældre- og handicapområdet i den store nordjyske kommune, så får han ikke mange klager efter konkurser.
- Kommunens ansatte gør et flot stykke arbejde, når der sker konkurser i hjemmeplejen. Og jeg har som rådmand stort set ingen klager fået fra de berørte ældre i forbindelse med konkurser. Da virksomheden Kærkommen med mere end 900 berørte borgere i kommunen krakkede i 2015, fik jeg ikke så meget som et eneste klagebrev efterfølgende, siger Thomas Krarup.
Tæppet bliver virkelig rykket væk under fødderne på én.
Trine Nielsen kom i sit nu forhenværende job tæt på de ældre. Hun kørte rundt i Nibe og omegn og hjalp pensionister med blandt andet at gøre rent og personlig pleje.
Men tre dage efter juleaften 2016 ændrede alt sig. Hun var kommet hjem fra arbejde, da hun om eftermiddagen fik et telefonopkald fra sin chef.
- Lederen af firmaet ringer og siger, at de lukker, og at jeg skal komme ned på kontoret og aflevere nøglen, fortæller hun og fortsætter:
- Det kom som lyn fra en klar himmel, for jeg havde ingen fornemmelse af, at det stod så skidt til med økonomien, og det var jo et fantastisk dejligt firma.
- Tæppet bliver virkelig rykket væk under fødderne på én, når man får sådan en besked. Det er jo hele ens identitet og ståsted, som bliver smidt på gulvet på en gang.
Trine Nielsen og de 24 andre ansatte i OP Plejeservice mistede som følge af konkursen deres arbejde.
- Jeg var ked af at sige farvel til mine gode kolleger, for vi havde det virkeligt godt indbyrdes, og vi har spist og hygget os sammen i fritiden, fortæller Trine Nielsen.
Økonomisk lussing
Trine Nielsen er 36 år, gift og har to hjemmeboende børn. Lige efter konkursen og fyringen var hun bekymret:
- Nyheden om lukningen af firmaet gjorde mig nervøs for min egen og familiens økonomi. For jeg havde løn til gode for halvdelen af november og hele december – alt i alt omkring 25.000 kroner efter skat.
- Det er virkelig mange penge at have ude og svømme, når man lige har brugt en del på julegaver og hygge i december. Dertil kom at vi netop havde betalt 30.000 kroner for at blive koblet på den kommunale vandforsyning og havde lagt planer for vores datters konfirmation her til foråret, fortæller hun.
Men Trine Nielsen behøver ikke ligge søvnløs om natten af bekymring for økonomien. Så heldige er alle hendes tidligere kolleger dog ikke.
- Jeg talte med min bank, og her viste de heldigvis stor forståelse for min situation. Værre var det for nogle af mine kolleger. De fik af deres bank at vide, at de selv måtte finde ud af betale deres regninger og kunne ingen henstand få.
Måske slut med ældrepleje
Trine Nielsen er nu på dagpenge og søger job.
- Jeg tror, jeg skifter spor. Jeg overvejer at blive dagplejer eller handicaphjælper.
- Jeg bryder mig ikke om den udvikling, der er inde for hjemmeplejen, hvor man skal bruge en masse tid med at registrere ting.
- Hvorfor skal man for eksempel registrere, at fru Jensen har det fint hver eneste dag? Jeg vil da hellere bruge de to minutter på at tale med fru Jensen og drikke en kop kaffe med hende.