For nogen føles det som et af de helt store søvntyverier, når en time af nattesøvnen forsvinder ud i den blå luft, fordi vi søndag klokken 02.00 stiller uret frem og overgår til sommertid.
Men frygt ej. For de allerfleste vil skiftet til sommertid ikke have de store konsekvenser, ud over at vækkeuret altså ringer en time "for tidligt", mener to søvneksperter.
- Vi har et indre ur, der gør, at vi alle har en fast døgnrytme. Hver gang man så ændrer tiden, ændrer man også på den her rytme. Selvfølgelig vil det påvirke nogle, men trods alt, tror jeg, det er de færreste.
Det siger Thomas Milsted, der er medforfatter til bogen "Sov godt, hele natten".
- For nogle vil det være en mild form for jetlag, men det er ganske få. For langt de flestes vedkommende er det noget, man kan tilvænne sig i løbet af et par dage, og så er de fuldstændig ude over det her problem.
- Så er der nogle, der kan køre det fuldstændig op psykologisk, og så får det pludselig meget større betydning, siger Thomas Milsted.
Heller ikke tidligere formand for Psykiatrifonden og forfatter til bogen "Søvn", overlægen Jes Gerlach, tilegner overgangen til sommertid den store betydning for vores velbefindende.
- Det er ikke noget, vi regner for noget i forhold til, når man eksempelvis mister seks timers søvn, hvis man flyver til et andet land, siger Jes Gerlach.
Han råder folk til at gå en halv time før i seng, hvis de vil klare sig glat igennem skiftet.
- For hvis man går en time før i seng, så falder man sikkert ikke i søvn, fortæller han og suppleres af Thomas Milsted.
- Hvis man bare prøver at fastholde sin døgnrytme, så tror jeg ikke, det vil have nogen stor betydning.
Sommertiden blev første gang afprøvet i Danmark under Første Verdenskrig.
I dag går sommertiden fast fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
/ritzau/