Claus Jansson er en af de mange, som på egen krop har oplevet beskæftigelsessystemet indefra. Siden han i 2005 blev ramt af en arbejdsulykke har han kæmpet på kanten af arbejdsmarked med skiftende ansættelser i fleksjob siden 2006. Trods tre arbejdsulykker i sin karriere insisterer Claus på retten til en plads på det rummelige arbejdsmarked.
Hans spidskompetencer er opstået som direkte resultat af hårdt tjente erfaringer, som en blandt mange reformramte. Han erkender at kampen mod den stigende ulighed er en af vores tids vigtigste opgaver. Og løsningen ligger i det fælles medansvar.
Claus har taget sine praktiske erfaringer med sig i sin fleksjobansættelse på Christiansborg, hvor han er politisk assistent på social- og beskæftigelsesområdet for Alternativet. Claus bruger parlamentarisk aktivisme til at påvirke den offentlige mening.
DEN SOCIALE MODSTANDSBEVÆGELSE får vind i sejlene i takt med, at den uværdige behandling af syge og udsatte borgere i beskæftigelsessystemet stiger. Absurditeten i kontroltiltag og den stigende udgrænsning af borgernes retssikkerhed er ikke til at overse eller feje ind under selv det største gulvtæppe i nogle af kommunernes jobcentre.
At tilskrive den voksende sociale modstandsbevægelse én og kun én faktor eller reform, vil nok være at tage munden for fuld. Men alligevel vil jeg tillade mig at udråbe specielt en ting, som den altoverskyggende grund. Og det går under navnet ”reformen af førtidspension og fleksjob”. Forkortelsen i Folketinget kaldes for L53-2012-13, som næsten per automatik leder tankerne hen imod et truende indhold i stil med H5N (fugleinfluenza).
SELVOM ALVOREN IKKE ER er til at tage fejl af, specielt for de af vores medmennesker, som det vedrører, så er indholdet måske alligevel ikke helt så truende? Eller er det?
Det er vi mange, som ved fælles indsats har forsøgt at kaste lys over. Nogle af dem er bl.a. de sociale netværk Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne, for blot at nævne to. Disse to netværk fortsætter ufortrødent deres virke for at gøre helt almindelige danskere klogere på de forhold, som man som ledig, syg eller på anden vis udsat borger bliver mødt med i beskæftigelsessystemet.
De har således valgt at forfølge deres succesfulde taktik fra 2017 også i år, hvor de f.eks. har indkaldt til et stort lyttemøde den 23. januar, hvor det er muligt at blive klogere på de udfordringer, man risikerer at blive mødt med, hvis og når man eventuelt en skønne dag skulle være så uheldig at stå uden arbejde eller blive ramt af et handicap, sygdomsforløb eller en kroniske lidelse.
For det er på dage som præcist disse, hvor man som uheldsramt menneske har mest brug for fællesskabets hjælp, men hvor man risikerer at blive mødt med et tyranni af regler og kontrol – en barriere af mistillid og mistænkeliggørelse, som gør en klatretur op af Mount Everest til den rene søndagsudflugt.
DER RISIKERER MAN SÅ at stå og som mange andre konstatere, at det man mødes med ikke er hjælp – det er ikke engang hjælp til selvhjælp. Det er et uanstændigt fravær af hjælp.
Derfor er de mange fortællinger fra de sociale netværk så vigtige at lytte til. Derfor er de sociale netværks kamp så vigtig for alle raske mennesker og lønmodtagere med et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.
For det er dem, som nu kæmper den helt almindelige danskers kamp for at bevare det sociale sikkerhedsnet.
GUDSKELOV, TÆNKER JEG, mens jeg drager et lettelsens suk, så er der også en fornyet interesse for og krav om ændringer fra en samlet del af fagbevægelsen, som tæller over 2 millioner lønmodtagere i medlemsskaren, som har stillet seks helt konkrete krav til ændringer af førnævnte reform.
Oprindeligt var kravene stillet af 41 faglige forbund, men der er en fortsat tilslutning til ændringskravene fra også patientforeninger, handicap- og interesseorganisationer, så det samlede antal p.t. tæller 62 organisationer og forbund.
I 2017 fremsatte seks af landets største kommuner også krav om ændringer af reformen til forligskredsen i et brev til beskæftigelsesministeren, hvilket skete i forlængelse af bl.a. et tilsvarende lyttemøde afholdt af de samme sociale modstandsbevægelser.
De selvsamme seks kommuner kunne nok vælge at administrere loven lidt lempeligere og vælge at benytte det fortolkningsrum i loven, som andre kommuner har fundet og brugt for at gøre behandlingen af borgerne mere værdig.
Men ikke desto mindre er det fortsat et tegn på en stigende anerkendelse af de massive udfordringer.
De sociale modstandsbevægelser er næsten som et Kinder-æg, der bliver ved med at gi' og gi' og gi'.
Således var de også inviteret til dialogmøde på Klinisk Funktion, Frederiksberg Hospital, onsdag formiddag (den 17. januar) for at finde fælles forståelse for læger og borgeres udfordringer.
EN AF DE TING, jeg håber, at de i fællesskab kan finde en fornuftig løsning på, er f.eks. respekten for de lægeerklæringer som de fagligt kompetente læger laver for borgerne, og som i al for høj grad tilsidesættes i beskæftigelsesforvaltningen.
De afsluttede dialogmødet med en aftale om at forsætte den konstruktive fremadrettede kontakt og fastholde en god dialog om problemer og evt. løsninger.
Senere på selvsamme dag var Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre så gæster i et live-streamet program, hvor de i dagens afsnit bidrog med deres vinkler på reformens skavanker og mulige nødvendige ændringsforslag.
Programmet blev sendt på Facebook som et af flere i en temarække om reformen af førtidspension og fleksjob, hvor repræsentanter fra forskellige berørte parter har været inviteret med til at finde løsninger til de mange skavanker, som er blevet afdækket siden reformen blev vedtaget i 2012.
På nuværende tidspunkt har godt 14.000 brugere på Facebook hørt de to sociale netværks budskaber fra livestreamingen af 'Janssons Hjørne'. Og debatten har været livlig, idérig og konstruktiv – trods de til tider triste skæbnefortællinger, som naturligvis også har floreret på de mange Facebook-delinger.
DET KOM FREM under udsendelsen, at den i København ulovlige brug af speciallæger på jobcentrene har medført, at beskæftigelsesministeren har udbedt sig en omfattende redegørelse af hændelsesforløbet i Københavns Kommune, inden han selv og sundhedsministeren skal svare på kritiske spørgsmål i et samråd indkaldt af social- og beskæftigelsesordfører Torsten Gejl fra Alternativet.
Jeg ser frem til at deltage i lyttemødet den kommende tirsdag og høre, hvad de mange deltagere i panelet har at fortælle – og ikke mindst at møde nogle af de mange deltagende lyttere, for at lære lidt om deres bevæggrunde for at deltage samt ikke mindst, hvad de selv har lært og gjort sig af tanker.
Blandt lytterne til mødet er allerede tilmeldt flere fra Københavns Beskæftigelsesudvalg, dog kun fra partierne SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Alternativet, som, man kan håbe på, vil tage gode erfaringer og forslag med til deres videre arbejde i udvalget.
PANELET KOMMER TIL at bestå af Bjarne Thyregod, formand for arbejdsmarked, beskæftigelse og integrationsudvalget i Tårnby kommunalbestyrelse, Liva Curdt, ung i reformramt familie, Kim Madsen, reformramt og forperson for Jobcentrets Ofre, Maj Thorsen, privat socialrådgiver og 'whistleblower', Benny Ehrenreich, praktiserende læge og Jan Frederik Hansen, jurist og bisidder.
Journalist og radiovært Lars Trier Mogensen vil fungere som ordstyrer.
Ses vi, så vil jeg tilføje: VEL MØDT!!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.