Hvis du er barn af en kortuddannet, har du større chance for at få ADHD-medicin, end hvis dine forældre er akademiker. Det viser en ny undersøgelse, som Bureau 2000 har foretaget for fagforbundet FOA.
Spørger man eksperterne, er der flere årsager til skævvridningen. Det handler både om arv og miljø.
Psykolog og leder af Center for ADHD, Helle Hartung, mener, at det til dels kan være et spørgsmål om ressourcer:
- Veluddannede forældre har ligesom flere heste at spille på. Måske har de mere indblik i, hvad medicin eventuelt kan gøre ved kroppen, og har holdninger til, at det er tidligt at give et barn medicin, siger Helle Hartung til Avisen.dk.
Hun mener dog ikke, at der er noget som helst galt i, at børn kommer i medicinsk behandling for ADHD. Men medicinen skal gå hånd i hånd med pædagogik og forældreinddragelse, påpeger hun.
Baggrund har betydning
I undersøgelsen har man talt op, hvor mange børn og unge, der sidste år fik ADHD-medicin. Resultatet er sammenholdt med forældrenes uddannelser. Undersøgelsen bygger på registertal over alle danske børn mellem 6 og 16 år i 2014.
I alt fik cirka 12.000 i den aldersgruppe sidste år ordineret medicin for ADHD. Det svarer til 1,7 procent af alle børn mellem 6 og 16 år.
Går i arv
Per Hove Thomsen, der er professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter ved Risskov og Århus Universitet, bekræfter, at der er en social skævhed blandt ADHD-børnene.
- Der er en vis genetik forbundet med ADHD. Men det er vigtigt at huske, at vi ser ADHD i alle familier og fra alle sociale lag. Det er ikke en tilstand, der udelukkende er forårsaget af sociale omstændigheder, siger Per Hove Thomsen.
Tidligere forskning har vist, at op mod 80 procent af årsagen til ADHD kan skyldes genetiske faktorer, fremgår det af ADHD-forenings hjemmeside.
Netop fordi mange børn med ADHD har forældre med den samme diagnose, har forældrene ofte ikke kunne uddanne sig på det niveau, de ellers ville have kunne, pointerer Per Hove Thomsen.
På samme måde er der blandt børn med ADHD en overrepræsentation af forældre med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller han.
I Danmark har 66 procent af dem, der lider af ADHD, ikke et job, viste en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed sidste år.
Kulturforskelle blandt familier
Seniorkonsulent og direktør ved Bureau 2000 Niels Glavind, der står bag undersøgelsen, forklarer, at der kan være flere årsager til, hvorfor det især er nogle børn, der får ADHD-medicin.
- En forklaring kan være, at der er kulturforskelle i forhold til børneopdragelse. Måske meget veluddannede forældre er bedre til at tackle børn, som har impulsproblemer og støtte op, så det ikke går så galt. En anden mulighed er, at der er holdningsmæssige forskelle, så højtuddannede forældre måske i højere grad vil prøve noget andet, før de giver deres barn medicin, siger han.
Ud fra tallene i undersøgelsen kan man ikke konkludere, om det er en holdningsmæssig forskel til ADHD-medicin blandt forældrene, der gør forskellen.
Men der er svært at forestille sig, at der skulle være så mange flere børn af forældre uden uddannelse eller med korte uddannelser, der har ADHD, mener Niels Glavind.
- Der er ikke noget samlet overblik over, hvor mange børn der har diagnosen ADHD, fordi diagnoser kun registreres ved sygehusbehandling. De centrale myndigheder bliver derimod oplyst, hvis der sker en ordination af ADHD-medicin, der ofte er stoffet Ritalin.
- I FOA-undersøgelsen har man set på Ritalin-ordination pr. 1000 6-16-årige.
- ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsaktivitet.
- Ifølge tidligere opgørelser er der omkring 2 til 3 procent af skolebørn i Danmark der har ADHD.
- Undersøgelsen er en del af en igangværende ulighedskampagne, hvor fagforbundet blandt andet sætter fokus på børns forskellige vilkår.
Kilde: Bureau 2000 og ADHD-foreningen
UDVID 