Denne julemåned er sidste gang, man kan dække sine udgifter med et kortfristet kviklån og se pengene tikke ind på kontoen samme dag.
1. januar træder en ny lov i kraft, der indfører en betænkningstid på 48 timer på kviklån.
Lovændringen skal få flere til at tænke en ekstra gang, inden man vælger at finansiere køb med kort løbetid og ekstremt høje renter.
Det er der meget, der tyder på, er nødvendigt. For mere end hvert tiende lån bliver ikke betalt tilbage som aftalt.
Men Dansk Kreditråd, der er en forening for virksomheder, der arbejder med kreditgivning, er utilfreds med, at betænkningstiden kun gælder lån, der betales tilbage på under tre måneder. For der er et smuthul i de nye regler, så det stadig er muligt at låne hurtige penge uden betænkningstid.
- Så du kan stadig stå i en forretning og låne 4.000 kroner hurtigt. For betænkningstiden gælder kun et lille lån over kort tid. Og hvis du bare vil låne mange penge og have dem over lang tid, er der fri bane. Det kan vi ikke se logikken i, siger bestyrelsesformand Jan Rasmussen.
Han mener derfor ikke, der er lige vilkår for for alle i branchen.
Stigning i lån
Kviklån er steget år for år. I 2015 lånte danskerne hele 527 millioner kroner via kviklån mod blot 437 millioner kroner i 2014. Det er en stigning på 17 procent.
Samtidig steg andelen af lån, der ikke bliver tilbagebetalt som aftalt, fra 10 til 12 procent.
Wilke har for Avisen.dk spurgt 889 repræsentativt udvalgte voksne, om de har taget kviklån. Det har 12 procent. Af dem havde fire ud af ti efterfølgende fortrudt.
Mange fortyder lån
De mange, der fortryder, kom også frem i de analyser, der lå bag, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslog de 48 timers betænkningstid.
- I analysen fandt vi ud af, at der var mange, som fortrød, og der var rigtig mange, der ikke kunne betale tilbage. Og at der var en masse impulsivitet bag optagelsen af lånet. Det var derfor, vi foreslog betænkningstiden, hvor folk bliver tvunget til at tænke sig om, siger Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I forhold til at de 48 timer kun gælder kortfristede lån, så mener han, at man må afvente virkningen, og at den korte løbetid i sig selv er en del af problemet.
- Hvis du ikke har 4.000 kroner i dag, så er der mange forbrugere, der heller ikke har 4.000 kroner i næste måned. Hvis man skal betale dem tilbage over et år, så skal du betale mindre tilbage hver måned, og så er det måske mere realistisk, siger han.
De fattigste låner mest
Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste også, at omkring 11 procent af danskere uden for arbejdsmarkedet har optaget kviklån. Til sammenligning har fem procent af befolkningen optaget de dyre lån.
Fra 2012 til 2015 er kontanthjælpsmodtageres gæld fordoblet, så de i snit skylder 117.000 kroner, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere har givet kviklån skylden.
Jan Rasmussen mener, det er uklart, om de dårligst stillede har taget lånene tidligere, mens de var i arbejde. Han mener heller ikke, at kviklån i sig selv kan pålægges skylden for, at mange fortryder.
- Det kan lige så godt være, de er utilfredse med det, de brugte dem på. At de har brugt dem i byen eller på en bluse, og de fortrød, da der så skulle betales af, siger han.
Han peger på, at Dansk Kreditråd har lavet et brancheankenævn, som forbrugere kan klage til. Men at ankenævnet kun har haft 2-3 sager på to år.
- Altså det tyder ikke på, at utilfredsheden handler om behandlingen af lånet som sådan, siger Jan Rasmussen.
Niels Enemærke mener, der er stor forskel på, om man fortryder et lån og om man klager.
- Om man fortryder, det man har købt, eller at man tog lånet, synes jeg er svært at skille ad, siger Niels Enemærke.
1. januar indføres en tvungen betænknings-periode på 48 timer, inden for hvilken låntageren ikke kan acceptere et lånetilbud om kviklån.
Betænkningstiden gælder lån uden sikkerhedsstillelse og med en løbetid på under tre måneder