Borgerne i Kolding må kigge langt efter skraldevognen i dag. En intern uoverensstemmelse i firmaet Meldgaard Miljø A/S betyder nu, at de ansatte har nedlagt arbejdet. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.
Ingen ved endnu, hvornår skraldemændene genoptager arbejdet, men Meldgaard Miljø A/S afholder nyt møde tirsdag morgen kl. 5.30. Kommunens renovationsafdeling er i tæt dialog med Meldgaard Miljø A/S om, hvornår arbejdet bliver genoptaget.
Bor man i Kolding og ligger inde med ekstra affald, skal det i en plastiksæk og stilles ved siden af affaldsbeholderen, skriver Kolding Kommune.
Det er ikke første gang, at skraldet ikke bliver hentet i den sydjyske kommune. I 2016 nedlagde skraldemænd fra Meldgaard Miljø A/S også arbejdet på grund af uenigheder internt.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.