Skotland skal holde endnu en afstemning om uafhængighed i 2020, og det vil snart anmode om at få de beføjelser, der skal til, for at gennemføre en sådan afstemning lovligt.
Det sagde lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP), Nicola Sturgeon, tirsdag, da hun talte på sit partis årlige kongres i Aberdeen.
Flere nationalister har udset sig brexit som en mulighed for et nyt forsøg på at gøre Skotland selvstændigt. Med et flertal på 55 procent stemte borgerne i Skotland for at blive i Storbritannien ved en folkeafstemning i 2014.
Hvis Storbritannien forlader EU, så foreligger der en helt ny situation, og Sturgeon mener, at spørgsmålet om skotsk uafhængighed må tages op igen.
Hun har tidligere gjort det klart, at hun vil have endnu en afstemning om skotsk uafhængighed inden 2021, hvis Storbritannien forlader EU 31. oktober i år.
Sturgeon, som også er Skotlands førsteminister, siger, at brexit-krisen gør hende syg, og at Det Forenede Kongerige har et ødelagt politisk system, som påtvinger skotterne en politik mod deres vilje.
Ved den britiske EU-folkeafstemning i 2016 var der i Storbritannien som helhed flertal for at forlade EU, men i Skotland var der et flertal, som ønskede at forblive i EU.
Sturgeon har siden ofte fremført, at Skotland mod dets vilje nu tages ud af.
Meningsmålinger viser, at brexit-krisen har styrket den del af den skotske befolkning, som ønsker uafhængighed. Men der synes stadig at være lige mange for og imod uafhængighed.
- Tiden er inde til, at Skotland træffer et valg om dets egen fremtid. Tiden er inde til, at Skotland vælger dets egen fremtid, og at det gør krav på uafhængighed. Det er mit bud, at det sker næste år, sagde hun til stort bifald fra sine partifæller.
Under den nuværende lovgivning skal skotterne have tilladelse fra den britiske regering i London til at holde en folkeafstemning.
Premierminister Boris Johnson har sagt, at det ville være "fuldstændigt forkert", hvis skotterne holder en ny folkeafstemning.
SNP har ofte udtrykt sympati for Cataloniens separatister i Spanien, hvor ni ledere fra Barcelona i denne uge er blevet idømt fængselsstraffe på mellem 9 og 13 års fængsel.
/ritzau/AFP/
/ritzau/AFP