Børn og unge, der skader sig selv, skal kunne betro sig skolepsykologen, mener tidligere selvskader. Men skolepsykologen skal inddrage barnets forældre.
Unge - især unge piger – med store problemer og indre kaos, isoleres og efterlades ofte mutters alene med deres problemer: Mor og far kan de ofte ikke tale med. Og skolepsykologen, eller andre voksne omkring dem, kan ikke lytte til børnene. De er efter loven tvunget til sladre til forældrene.
»Skolepsykologen skal være en, man kan stole på. Som man er sikker på ikke siger noget videre. Forældrene skal slet ikke have noget at vide,« siger 14-årige Sofie, der har været såkaldt selvskader , og dagligt igennem et år har skadet sig med nåle og barberblade.
Sofie mener, at børn skal kunne tale med skolens psykolog, uden at deres forældre får besked.
»Da jeg selv var til skolepsykolog skulle mine forældre ind over. Det var slet ikke i orden, for jeg havde ikke tillid til dem,« siger Sofie.
Bjarne Nielsen, formand for landets skolepsykologer, bekræfter, at de unges mulighed for at få anonym hjælp af skolepsykologen er begrænset.
»Børnene kan gå anonymt til psykologen et par gange. Men det er ikke lovligt at fortsætte uden at inddrage forældrene. Det duer heller ikke. Forældrene skal med hvis en behandling skal lykkes,« siger han.
Ifølge Bjarne Nielsen lykkes det som regel at aftale med børnene at forældrene skal inddrages. Men andre børn siger stop. De trækker sig – far og mor må intet vide.
»Sagen er jo, at hvis en psykolog hører noget bekymrede om barnet, skal vi fortælle det til socialforvaltningen,« siger Bjarne Nielsen, der dog finder, at hensynet til forældrene alt for ofte vejer tungere end hensynet til barnet.
At børnene har brug for anonymitet, kan Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning, godt forstå.
»Vi havde 10.000 opkald på BørneTelefonen sidste år. De unge vil vide, hvad der vil ske, om de vil blive fjernet hjemmefra, eller hvordan forældrene reagerer,« siger Bente Boserup.
For mange er den anonyme rådgivning et springbræt til hjælp fortæller Bente Boserup, som derfor mener, at de nye storkommuner tilbyde flere anonyme rådgivningsmuligheder.
»Nogle ringer flere gange. Det kan de jo gøre lige så tit, de vil, når de er anonyme. Når de har fået vendt tankerne, bliver mange klar til at bryde anonymiteten og få den hjælp, de har brug for,« siger Bente Boserup.
Sagen kort
Hver sjette skolepige skader sig selv. Skærer sig på armene, brænder sig, hiver håret af eller skader sig på anden vis. Det samme gælder en af tyve drenge. Tirsdag bragte Nyhedsavisen et interview med Sofie på 14 år, der optræder anonymt. Hun har tidligere skadet sig med nåle og barberblade.