Det viser en undersøgelse, som ernæringsekspert, Kristina Tinggaard, har lavet blandt to skoleklasser. De to klasser har deltaget i skolehaverne på Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland som en del af deres undervisning, og det viste sig, at børnene spiste flere grøntsager, end de ville gøre normalt.
»Børnene føler pludselig et ejerskab for grøntsagerne, fordi de selv er med til at så dem, plante dem og passe dem. Derfor har de også lyst til at smage på dem og finder ud af, at de faktisk smager godt,« siger Kristina Tinggaard, der er professionsbachelor i human ernæring.
Hun forklarer, at jo flere smagsoplevelser børnene får, des større er chancen for at de spiser varieret og dermed får dækket deres vitamin- og mineralbehov.
Mindre kræsne børn
Lysten til at smage det, man selv har dyrket, kan også modvirke kræsenhed blandt børn.
»Kræsenhed går ud på at noget er fremmed, og at det ikke føles trygt. Når de smager en ny grøntsag, kender de i hvert fald én ting mere. Jo mere man kender, jo flere ting er man tryg ved, og dermed får man lyst til at spise dem,« siger Kristina Tinggard.
Også i USA har man positive erfaringer med skolehaver. En undersøgelse fra 2007 viste, at børnene spiste mere frugt og grønt, hvis de var med i en skolehave. En anden undersøgelse fra 2002 viste, at de var mere tilbøjelige til at smage nye ting.
Den første skolehave i Danmark
blev oprettet i 1903 efter inspiration fra Tyskland og Østrig. Dengang
var det for at få børn ud i den friske luft og gøre nytte.
Under 1. og 2. verdenskrig var grøntsagerne fra skolehaverne et livsvigtigt tilskud i husholdningen.
I
starten var skolehaverne et fritidstilbud til børnene, men
folkeskoleloven fra 1937 gav mulighed for indføre skolehavegerning
enten som frivillig eller obligatorisk undervisning.
Denne mulighed bortfaldt igen med folkeskoleloven fra 1956.
I 1956 var der 31 skolehaver i København og omkring 200 i resten af landet.
I dag er der 8 skolehaver tilbage i København. Det præcise antal for resten af landet vides ikke.
Kilde: Skolehaveforeningen