Han er formand for cirka 4.000 skoleledere, der vil langt væk fra lærerne. I hvert fald, når det kommer til at vælge fagforening.
Anders Balle mener, at det efter forårets lockout er på tide at splitte Danmarks Lærerforening op i to organisationer - en for lærerne og en for lederne.
En JP-rundspørge blandt 762 skoleledere viste under lockouten, at seks ud af ti var enige med Kommunernes Landsforening i, at lederne skulle have ret til at lede og fordele arbejdstiden på landets skoler.
Selv om mange skoleledere forsøgte at holde sig neutrale, mens deres ansatte aktionerede, var der altså et flertal, der ville have lov til at bestemme, hvor meget eller lidt lærerne skal forberede sig før undervisningen.
Lockouten endte som bekendt med, at regeringen greb ind. Fremover bliver det lederne, der bestemmer. Og det er hovedårsagen til, at de har svært ved at se sig selv i samme fagforening som lærerne.
Avisen.dk har spurgt skoleledernes formand, Anders Balle, hvorfor det er så vigtigt for ham og hans medlemmer at bryde ud af Danmarks Lærerforening.
Hvorfor har Skolelederforeningen besluttet på et repræsentantskabsmøde, at målet i relation til Danmarks Lærerforening er "uafhængighed"?
"Vi har svært ved at se, at vi skal være i samme organisation - ledere og medarbejdere. Lockouten har understreget, at der er ting, der ikke matcher."
Hvad er det, der ikke matcher?
"Tiden er løbet fra, at ledere og medarbejdere er i samme organisation. Derfor har vi vedtaget, at vores mål er at forhandle os ud. Vi vil være i en selvstændig organisation for ledere og have aftaleretten med os."
Hvorfor er det så vigtigt?
"Vi skal have tingene skilt ad, sådan at vi har vores egen organisation, der forhandler overenskomsten og lærerne har deres, der forhandler deres overenskomst."
Hvorfor er det efter din mening det rigtige tidspunkt at skilles lige nu?
"Hidtil har skoleledere følt sige mere som medarbejdere end som arbejdsgivere, men der er sket et skred nu. Tiden er inde til en gradvis løsrivelse."
"Det er ikke noget, der ordnes ved et snuptag. Det er hele forhandlingssystemet, der skal geares om, så det vil tage tid,"
"Det bliver en gradvis løsrivelse. De første skridt skulle gerne tages inden for de næste par år i hvert fald."
Risikerer du ikke, at dine medlemmer kommer til at stå svagere. 4.000 har jo langt fra den samme magt som 90.000?
"Det er helt åbenlyst, at alene har vi ingen indflydelse. På længere sigt skal der samles flere ledergrupper. Så længe vi ikke har det, så er det ikke et absolut mål at stå alene. Vi skal være i tæt samarbejde med andre offentlige mellemledere som eksempelvis pædagogiske ledere og afdelingssygeplejersker."
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, fraråder en skilsmisse. Hvad er din reaktion på det?
"Jeg er enig med ham i, at et tæt samarbejde er helt afgørende for at realisere lovindgrebet og den nye folkeskolereform, men jeg mener ikke, at vores uafhængighed udelukker et godt samarbejde. Vi kan sagtens tackle de fælles udfordringer, selvom vi er gået fra hinanden rent organisatorisk."