De har holdt sammen i tykt og tyndt, men nu ser det ud til at være slut. Forårets lockout har slidt så meget på forholdet, at skolelederne er tæt på at slå op med lærerne.
Skolelederne, der hidtil har været medlemmer af Danmarks Lærerforening, vil have deres egen fagforening.
På et repræsentantsskabsmøde sidst i maj blev det vedtaget, at Skolelederforeningens mål nu er "uafhængighed af Danmarks Lærerforening".
"Vi har svært ved at se, at vi skal være i samme organisation - ledere og medarbejdere. Lockouten har understreget, at der er ting, der ikke matcher," siger Anders Balle, formand for skolelederne.
Lærernes formand advarer imod skilsmisse.
"Efter en højdramatisk situation, som ingen af os ønskede eller havde ansvaret for, skulle skolelederne måske lige få krudtrøgen til at lægge sig og lave analysen på et andet tidspunkt," lyder opfordringen fra Anders Bondo Christensen.
"Tiden er inde"
Under forårets lockout af 42.000 lærere gik både skolelederne og de tjenestemandsansatte lærere på arbejde. Kommunernes Landsforening (KL) valgte at holde hånden over skolelederne, selv om de lige som lærerne er medlemmer af Danmarks Lærerforening.
Striden om lærernes forberedelse og undervisning startede, da regeringen og KL i forbindelse med lærernes overenskomst-forhandlinger forlangte, at deres arbejdstid frit skulle kunne tilrettelægges af skolelederne, sådan at hver enkelt skoleleder selv kunne fordele timerne hos den enkelte lærer.
Mange steder forsøgte skolelederne at holde sig neutrale under lockouten, men en uge inde i konflikten viste en rundspørge i Jyllands-Posten blandt 672 skoledere, at seks ud af ti var enige i KL's krav - at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale.
"Hidtil har skoleledere følt sige mere som medarbejdere end som arbejdsgivere, men der er sket et skred nu. Tiden er inde til en gradvis løsrivelse," siger formanden for skolelederne, Anders Balle.
Slut med solidariteten
Ifølge skoleleder Pia Traugott var lockouten kulminationen på en forandring i måden, som danske folkeskoler ledes på.
"I gamle dage var det mere sådan, at lederen udviklede undervisningen i samarbejde med lærerne, men sådan er det ikke længere. Lederrollen har ændret sig på grund af den centrale styring og de centrale mål, som vi er forpligtede af," forklarer skolelederen på Jyderup Kommuneskole.
Hun uddyber:
"Vi får i højere grad en lederkasket på, end vi har haft tidligere. Derfor bliver det nødvendigt at løsrive os fra Danmarks Lærerforening. Det bliver skide svært at forhandle tjenestetid med den enkelte lærer, hvis vi er i sammen fagforening. Det ville være mærkeligt."
"Lederne bør smides ud"
Skolelederforeningen vil forhandle sig ud af Danmarks Lærerforening. Derfor har foreningen nedsat en arbejdsgruppe, der næste år skal fremlægge en tidsplan for vejen mod selvstændighed.
Ifølge to skolelærer, der debatterer på Folkeskolen.dk, kan det ikke gå hurtigt nok.
"Balle vil forhandle sig ud. Jeg mener han/de bør smides ud. Hvor er de så uden egen forhandlingsret? Forræderi skal koste!" skriver Søren von Bülow.
"Det er åbenlyst, at lederne ikke hører til i DLF (Danmarks Lærerforening, red.). Der er ingen grund til at forhandle noget som helst med dem. De kan bare melde sig ud af DLF," skriver Jens Hareskov Christensen.
Trods kritikken fastholder lærernes formand, at det er vigtigt at bevare et tæt samarbejde mellem lærerne og skolelederne - for elevernes skyld.
"Politikerne har smækket aben videre til lærerne og lederne ude på skolerne. Hvis vi ender i en konflikt om arbejdstiden, så risikerer vi, at det får meget negative konsekvenser for undervisningen," siger Anders Bondo Christensen.
Danmarks Lærerforening blev stiftet den 4. maj 1874 og er en af de ældste lønmodtagerorganisationer i Danmark samt en af de første landsdækkende organisationer af tjenestemænd.
Ved udgangen af 1874 havde foreningen 900 medlemmer. I begyndelsen var foreningen kun for landsbyskolelærere og hed Danmarks Landsbyskolelærerforening.
Fra 1876 omfattede foreningen alle lærere i folkeskolen og fik sit nuværende navn.
I årene forud for stiftelsen i 1874 var lærernes løn- og arbejdsvilkår blevet kraftigt forringet, og foreningen prioriterede derfor dette tema højt i de første mange år.
Foreningens organisationsprocent har altid været usædvanlig høj, både sammenlignet med danske forhold og i international sammenhæng.
I 1899 var 83 % af folkeskolens lærerpersonale medlem af Danmarks Lærerforening. I 1920 var medlemstallet på 10.000 medlemmer. I 1975 var det vokset til 50.000 medlemmer.
Kilde: Danmarks Lærerforening