Bittelille britiske Jomfruøer er gigantinvestor i Kina med fem gange så mange milliarder dollars som supermagten USA. For alle de fire stærke udviklingslande gælder det, at deres største fremmede investorer kommer fra internationale skattely.
Verdens nye økonomier i stærke og store udviklingslande har atter holdt et møde, hvor de skulle finde ud af, om de er en samlet organisation eller blot lande på samme spor.
Der er tale om de såkaldte BRIK-lande bestående af Brasilien, Rusland, Indien og Kina med Sydafrika som tilknyttet lillebror for dog at have et afrikansk land med i gruppen. På sin vis har deres vækst under finanskrisen været med til at holde de rige lande oven vande.
Mellemvægtere er de måske, men de har samme problemer med skattesnyd og finansiel fusk som rige lande.
Det totale beløb stjålet fra udviklingslande som følge af korruption, skattefusk og kriminalitet anslås til 6 billioner dollars de seneste 10-år.
Planer
De fem lande havde planer om at skabe deres egen udviklingsbank med en kapital på 50 milliarder dollars, skriver Economist.
Enige blev de dog ikke om at tage praktisk fat med hver en femtedel som indskud. For Kina er den slags penge et greb i lommen, mens Sydafrika slet ikke har nok kapital at lege med.
Ganske vidst er BRIK-landene store og relativt mere sunde end de rige lande, ihvertfald statistisk set på deres nationale økonomier, men de er stadig udviklingslande med voldsom intern fattigdom at kæmpe imod.
Men alt er ikke paradis i de nye stærke økonomier.
Baglokalet
BRIK-landene er som de rige lande hver og en ofre for deres firmaers og borgeres systematiske skattefusk og brug af skattely. Der er tale om milliarder dollars, som de nyrige fifler udenom deres hjemlandes skattekister.
For alle BRIK-lande gælder det, at deres fremmede investorer kommer fra internationale skattely. Metoden er gangbar alle vegne. Formuer skibes skattefrit ud af hjemlande og returnerer som direkte “fremmed” investering eller lån.
Kina får sine enorme direkte investeringer fra de britiske Jomfruøer (British Virgin Islands) hvis man ser bort fra Hong Kong. Indien henter milliardbeløb hos ludfattige Mauritius, Rusland regnede (indtil for nylig) med Cypern, og Brasilien henter sine største investeringer i Holland, beskriver QZ.com.
Detaljer
Der er ikke noget specielt hemmeligt ved denne virkelighed. QZ’s tal kommer fra Valutafonden (IMF). Heraf fremgår det, at Kina i 2011 hentede 297 milliarder i det lille jomfruelige øsamfund mod kun 57 milliarder i USA.
Metoden er vel beskrevet. Et kinesisk firma vil oprette et selskab i Hong Kong og sender aktier på markedet, men overskuddet fra salget af disse går til et holdings-selskab på Jomfruøerne.
Disse penge bliver siden returneret til kinesiske aktiviteter i form af lån eller investeringer. På den måde undgår ejerne skat i første runde og får skattefordele ved at indhente direkte udenlandsk kapital.
En anden metode er den velkendte fra fattige lande, hvor eksportvarer som mineraler sælges billigt til et mineselskabs eget datterselskab på Jomfruøerne, der så kan sælge varerne videre til højere pris, og dermed eksportere overskud og undvige skat i producentlandet.
De andre
Indtil for få dage siden, hvor Cyperns finanssystem kollapsede, var øen den suverænt største investor i Rusland med 128 milliarder dollars i 2011 (lidt over 25 procent). Hvad der er særligt for Rusland er, at snart sagt alle direkte udenlandske investeringer kommer fra skattely. Hitlisten hedder Cypern, Holland, britiske Jomfruøer, Bermuda og Bahamas.
Indien har et særligt varmt forhold til Mauritius, hvor de små øer investerer lidt over en fjerdedel af de samlede 200 milliarder dollars. Mange andre milliarder ruller fra investeringsfirmaer gennem Mauritius, fordi der er åbnet en særlig port mellem dem til formålet.
Mesteren over dem alle er Holland, nirvana for udenlandske firmaer der ikke bryder sig om at betale skat. Der skal være over 20.000 internationale firmaer med postadresser i landet, der nyder godt af skattelyet midt i EU.
Hollandske International Correspondent angav i 2012 et beløb på 12 billioner euro, der kører gennem landets skattely.
Holland, eller snarere firmaer med hovedkvartar i ladet, er superinvestorer i Brasilien med 175 milliarder dollars i 2011. Fornuftigt nok set fra erhvervslivets side. Firmaer med hovedkvarter i Holland skal ikke betale skat af udenlandsk profit, og udmålinger af overskud på aktier er skattefri.
Og alt dette er i øvrigt lovligt.