Rige lande giver ikke blot bistand men formidler lån til regeringer i fattige lande. Kritikere mener, at rentebyrder på nogle lån er hårde og urimelige for modtagerlandene og er med til at belaste udviklingen.
Det internationale samfund giver med den ene hånd 141 milliarder dollars om året til udviklingslande, men de fattige betaler 464 milliarder tilbage til donorerne, en ikke helt dårlig forretning for de rige lande.
Norge har som det første land fået en uvildig revision af sine egne aktiviteter med udviklingslande siden 1970'erne. Når Oslo går forrest skyldes det formentlig, at ideen til processen stammer fra landet selv.
Ikke godt nok
Selv om Norge anses for lidt af en international duks i udviklingsspørgsmål viste resultaterne, at alt slet ikke var i orden moderne principper om ansvarlig udlån taget i betragtning. Revisionen dækker 34 gamle lån til 7 fattige lande.
Norge har i de undersøgte tilfælde udlånt 170 millioner dollars, men hvis renter tages i betragtning skal låntaget betale fire gange så meget tilbage, skriver IPS News. Resultatet kan blive, at disse lån nyforhandles eller helt eftergives.
Som hjælp til udvikling er lån udmærkede, hvis de skaber udvikling og vækst. I 1980'erne 3-dobledes lånemængden til 420 milliarder dollars - men modtagernes nationale økonomier stod nærmest stille og steg kun fra 0,9 til 1,3 billioner dollars.
FN er med
Teknisk set kaldes processen Principles on Promoting Responsible Sovereign Lending and Borrowing og er vedtaget af FN i 2012. Det er FNs internationale handelsorganisation, UNCTAD, der overvåger udviklingen af principperne.
Formålet er for de enkelte lande at vurdere, om de gældsbyrder, de har lagt på lånerlande, i virkeligheden er med til at forhindre udvikling. I forbindelse med nye lån handler de nye principper om åbenhed overfor modtagerlande og deres befolkninger og så om ikke at gemme skjulte byrder i det, der er skrevet med småt i bunden af dokumenterne.