Verdensbanken forventer, at Afrika syd for Sahara i vækstprocenter vil stikke af fra resten af klodens regioner de kommende år. Landene vil nyde godt af højere råvarepriser, store investeringer og globalt sundere økonomi.
Udviklingsbanken mener, at globale nationalprodukter tilsammen vil medføre vækst på 2,4 procent. Afrika lander formentlig over det dobbelte, hedder det i organisationens forløbige vurdering. Især vil direkte udenlandske investeringer være rekordstore.
Løftet pegefinger
Verdensbanken undlader ikke i samme pust af optimisme at minde afrikanske ledere om, at de sådan set kunne bruge væksten til at nedbringe fattigdom i deres lande. Der er sket fremskridt i kampen od fattigdom, men der er betydelige behov.
Tallene er positive, men ikke just jublende. Antallet af afrikanere, der lever for under 7,17 kroner om dafgen er faldet fra 58 til nu 48,5 procent over perioden 1996-2010. Men almindelig usikkerhed for den slags betyder det, at halvdelen af alle afrikanere må leve for mindre.
Og hvorfor falder antakllet af superfattige ikke hurtigere? Det skyldes, forklarer bankens cheføkonom for Afrika, Shanta Devarajan, at der er alt for stor ulighed i landene, og at flere er afhængige af eksport af mineraler.
Forskelligheder
Bankens analyse viser, at en fjerdedel af landene i regionen voksede med over 7 procent, hvilket gør dem til absolut førende i verden. Regionens største økonomi, Sydafrika, udskiller sig ved, at det går dårligere end gennemsnittet.
Regionalt ser væksten solid ud, men de enkelte lande går hver deres vej. Som altid handler det om at investere i infrastruktur til energi- og mineralindustrier, der skal eksportere. I Østafrika, hvor der er nye fund, ventes store investeringer.
Verdensbanken venter, at udenlandske penge vil strømme til mineraludvinding i Ghana, Liberia, Nigeria og Sierra Leone. På den negative side anses Sydafrika, Mali, Togo, Guoinea, Liberia og Den Centralafrikanske Republik for problemlande som følge af uro på arbejdsmarkedet.