En tredjedel af de 58 lovkomplekser, der er blevet vedtaget på skatteområdet under Helle Thorning-Schmidt (S), har haft en høringsfrist på mindre end to uger.

Dermed har regeringen overskredet sit eget mål om at have høringsfrister på minimum fire uger, skriver Politiken søndag.

- Bag tallene gemmer der sig også lovforslag, hvor høringsperioden har været helt nede på fire dage, siger Henriette Kinnunen, skattejurist hos Cepos, der har lavet opgørelsen, til Politiken.

Hos Advokatsamfundet er generalsekretær Torben Jensen bekymret over den korte høringsfrist, fordi skattelovene ofte er meget komplicerede og derfor vanskelige at formulere gode høringssvar til på kort tid.

- Derfor er det særligt bekymrende, at vi ser denne udvikling på skatteområdet, og det er ekstra ærgerligt, fordi der faktisk er taget fat på problemet i andre ministerier, hvor vi også har set de samme korte høringsfrister, siger Torben Jensen til Politiken.

Siden efteråret 2013 har alle ministerierne skullet skrive i selve lovforslaget, hvor længe det har været i høring. Samtidig skal det begrundes, hvis lovforslaget har haft en kort frist - eller hvis det slet ikke har været sendt i høring.

Ifølge Folketingets statistik er den gennemsnitlige høringsfrist for alle lovforslag steget fra 21 dage i folketingsåret 2010-11 til 27 dage i 2012-13.

Skatteminister Morten Østergaard (R) bekræfter i en skriftlig kommentar til Politiken, at målet også er en høringsfrist på fire uger i skatteministeriet. Men han understreger samtidig, at situationen er lidt anderledes for hans ministerium.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at for eksempel finanslove og lukning af skattehuller giver arbejdsbetingelser, hvor den fireugers høringsfrist kan være vanskelig at leve op til, skriver han til Politiken.