Oprindeligt lød Vestre Landsret dom på syv års fængsel, men den dom valgte Højesteret altså at skærpe, så manden, Khalid Jalal Wadi, nu kan se frem til ni års fængsel. Det skriver Politiken.dk.
Den 20-årige kurdiske iraker overfaldt en 16-årige pige i Brabrand ved Århus. Først voldtog han pigen, og derefter forsøgte han at kværke hende for at forhindre hende i at fortælle politiet om forbrydelsen.
Overfaldet skete under festugen i Århus i september 2005, hvor pigen var på vej hjem til sine forældre efter at have været sammen
med venner i byen.
Da hun stod af bussen, blev hun passet op af Khalid Jalal Wadi, der blandt andet slog hende hårdt i hovedet.
Samtidig blev den 20-årige udvist af Danmark, selv om han ikke har familie i hjemlandet Irak.