Det hele startede med en skænderi på Kingosvej i Høje Tåstrup. Og det endte med, at en 22-årig mandlig bilist blev anholdt for med forsæt at køre en cyklist ned.
Vagtchef ved Vestegnens Politi, Jens Møller oplyser, at skænderiet mellem bilisten og den 62-årig cyklist fandt sted lidt før 18:30 lørdag aften.
- Bilisten og cyklisten kendte ikke hinanden i forvejen, og hvad de skændtes om, er vi ved at få opklaret.
- Men efter skænderiet, satte den 62-årige mand sig op på cyklen for at køre videre, men bilisten kørte ham ned med forsæt, og kørte derefter fra stedet, siger Jens Møller til Ritzau. Cyklisten slap fra påkørslen med skrammer.
Et vidne overværede optrinnet, og det var en smal sag for politiet at anholde bilisten der efterfølgende henvendte sig på politistationen og meldte sig selv.
- Han er sigtet efter straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag, oplyser vagtchef Jens Møller.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.