På et højdramatisk møde i Stortinget i Oslo tirsdag kommer et mistillidsvotum til landets justitsminister, Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet, til afstemning.
Der hersker stor spænding om, hvorvidt Kristelig Folkeparti vil stemme for eller imod, da det kan afgøre Solberg-regeringens skæbne.
Kristeligt Folkepartis ledelse gav mandag besked om, at de ikke har tillid til Listhaug, som har vakt vrede hos mange med et indlæg på Facebook, hvor hun beskyldte Arbeiderpartiet for at gå mere op i terroristers rettigheder end Norges sikkerhed.
Det blev mødt med rasende reaktioner fra socialdemokratiske politikere og familier, der mistede sønner og døtre under terrorangrebet på den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya i 2011.
Torsdag undskyldte Listhaug for sine kommentarer, men et flertal i Stortinget mente ikke, hun gjorde det tydeligt nok.
Blandt de partier, der kritiserede hende, var regeringens støtteparti, Kristelig Folkeparti, som måske vil støtte en mistillidsdagsorden.
Statsminister Erna Solberg (Høyre) vil måske gå af, hvis KrF. går imod hendes justitsminister, men det er muligt, at krisen bliver afværget ved, at justitsministeren flytte til en anden ministerpost, hvilket vil stille Kristelig Folkeparti tilfreds.
Mandag aften er Solberg og partiledelsen i regeringspartierne samlet for at diskutere krisen. Regeringen består af Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre.
Kristelig Folkeparti er støtteparti, da det efter valget afvist at indgå i en regering med det indvandrerkritiske Fremskrittsparti.
- Det er en alvorlig situation, når også Kristelig Folkeparti har varslet, at de støtter mistillidsforslaget fra oppositionen, selv om både Erna Solberg og Sylvi Listhaug har givet en uforbeholden undskyldning for den uacceptable Facebook-melding, siger Høyres næstformand, Jan Tore Sanner.
Iagttagere siger, at forløbet af mødet i Stortinget blandt anet afhænger af, hvilken procedure, der opnås enighed om ved mødets begyndelse. Alle oppositionspartiet med undtagelse af Kristelig Folkeparti har gjort det klart, at de vil stemme for mistillid.
/ritzau/NTB